Studentervogn typer: lastbil, traktor, veteran eller militær?

Der er fire studentervogn typer at vælge imellem: lastbil med lad, traktorvogntog, veteranvogn og militærvogn. Valget handler om tempo, stemning og hvor nemt dagen hænger sammen. Lastbilen er den sikre standard. De tre andre giver mere karakter, men kræver, at I tænker ruten og planen igennem på forhånd.

Valget handler om dagen

Prisen hos Vognfest er fast pr. elev og afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er. Når I skal vælge vogntype, er det derfor bedst at spørge, hvilken vogn der giver den dag, klassen gerne vil have, og slå prisen op i beregneren bagefter.

I kan se den præcise pris for jeres klasse i prisberegneren, hvor I også vælger vogntype. Vil I have et overblik over typerne, før I går i gang, er der en kort oversigt på siden vogntyper til studenterkørsel. Denne guide går dybere: den hjælper jer med at sammenligne typerne, blive enige i klassen og stille vognmanden de rigtige spørgsmål.

Mange klasser oplever, at spørgsmålet ikke er «hvad har vi råd til?», men «hvad vil vi egentlig?», og det kan være sværere at blive enige om. Derfor er resten af guiden bygget som et beslutningsværktøj: først de fire typer ét for ét, så en sammenligning, så en metode til at samle klassen.

Hvad er fælles for alle studentervogn typer

Før vi skiller dem ad, er det værd at slå fast, hvad der gælder for dem alle. Det er nemlig mere, end man tror.

• De er alle med chauffør. Ingen af typerne er noget, klassen selv sætter sig ind og kører. Føreren skal have et kørekort, der svarer til køretøjets kategori.
• De er alle godkendt to gange. Både køretøjet og selve eksamensindretningen af ladet skal godkendes af en synsvirksomhed. Det gælder uanset, om vognen er ny eller gammel. Læs om de to godkendelser i gennemgangen af alle otte regler.
• De har de samme fartgrænser. Højst 40 km/t i tættere bebygget område og højst 60 km/t uden for. Ingen af typerne må køre på motorvej eller motortrafikvej.
• De er alle forsikret for passagererne. Forsikringen, der dækker personskade på dem, der befordres, er en del af prisen og skal være dokumenteret.
• De giver alle kontakt til chaufføren på dagen, og kørslen mellem jeres stop er inkluderet.

Pointen er, at ingen vogntype er «den sikre» eller «den farlige» i lovens øjne. Alle skal leve op til de samme otte krav. Forskellen ligger i oplevelsen: hvordan det føles at sidde der, hvordan det er at stige ind og ud, og hvordan vognen passer til den rute, I har lagt.

Lastbil med lad: den klassiske studentervogn

Når de fleste tænker på studenterkørsel, tænker de på en lastbil med åbent lad, hvor hele klassen sidder og står med huer på og vinker til folk på fortovet. Det er den type, traditionen er bygget op omkring, og det er den, de fleste forbinder med studenterkørsel. På vores bestillingsside beskrives den som «den klassiske» med plads til hele klassen og et anlæg.

Karakter og stemning

Lastbilen giver den stemning, de fleste har i hovedet: klassen samlet på ét lad, så alle kan se og høre hinanden, og så ingen sidder alene i et hjørne. Det er også den vogn, der er nemmest at pynte med bannere, flag og farver, fordi ladets sider er lette at hænge noget op på. Den fælles oplevelse er lastbilens største styrke.

Fordele

• Hele klassen i samme vogn, hvilket gør det let at holde sammen og tælle hoveder ved hvert stop.
• Den mest kendte type, så vognmænd, chauffører og naboer ved, hvad der foregår.
• Normalt nemmest at få ledig på en populær dato, fordi det er den type, flest har.
• Et roligt og forudsigeligt tempo i ind- og udstigning, hvis ladet har en fornuftig trappe eller bagsmæk.

Ulemper og ting at tænke over

• Den skiller sig mindre ud. Hvis I drømmer om billeder, der ligner alle andres, er det en fordel. Hvis I vil være dem, folk husker, er det en ulempe.
• Et åbent lad er åbent for vejret. Spørg, hvad vognmanden gør, hvis det regner, og tag regntøj med uanset prognosen.
• Højden betyder, at ind- og udstigning kræver, at man passer på, især for dem, der har drukket sig lidt for meget i festhumør eller har finpudset sko på.

Passer til

Klasser, der vil sikre sig en god dag uden at tage chancer, klasser med mange stop og klasser, hvor flere er usikre på, om de vil dele deres dag med noget mere skørt. Er I i tvivl, så er lastbilen det valg, ingen får lyst til at give skylden bagefter.

Traktorvogntog: tempoet, landet og stemningen

Et traktorvogntog er en traktor med en vogn bagved, hvor klassen sidder. På vores bestillingsside er beskrivelsen kort: «langsommere tempo, mere landidyl». Det er en ærlig beskrivelse, og den fortæller både, hvad der er godt, og hvad der kræver planlægning.

Karakter og stemning

Et traktorvogntog har en gemytlig, lidt afslappet karakter. Det passer godt til klasser fra landet, hvor traktoren i forvejen er en del af hverdagen, og til klasser, der gerne vil have en dag, hvor tempoet er roligt nok til at snakke, synge og se på omgivelserne i stedet for at sidde og holde fast. Stemningen kan blive mere samlet, netop fordi det går langsomt.

Regelaspektet

Her er der en regel, som kun gælder denne type: køres der med traktorvogntog, skal føreren have kørekort til almindelig bil med stort påhængskøretøj, kategori B/E. Det er vognmandens ansvar, ikke klassens. Men det er helt rimeligt at spørge: «Har chaufføren kørekort til den kategori?» Et seriøst firma svarer uden at tøve. Reglerne står på siden regler for studenterkørsel.

Fordele

• Et roligt tempo, der giver tid til at nyde dagen og undgår, at nogen bliver køresyge.
• En stemning, der ligger et sted mellem fest og hyggelig udflugt. Det er et plus for klasser, der ikke vil have for meget larm og fart.
• Passer godt til ruter på landet og i små byer, hvor afstanden mellem stop er kort, og vejene er stille.

Ulemper og ting at tænke over

• Tempoet er også ulempen. Lange afstande mellem stop føles længere, og ruten må planlægges med det in mente. Husk, at fartgrænserne gælder alle vogne, men et langsomt vogntog kommer sjældent i nærheden af dem.
• På lange strækninger mellem byer kan tiden løbe fra jer. Sitet regner med et kvarter til tyve minutter pr. stop inklusive ind- og udstigning, og det er kørslen mellem stoppene, et langsommere vogntog gør længere.
• Den passer dårligere til en rute, der krydser mange byer eller dækker store afstande.

Passer til

Klasser, hvor eleverne bor forholdsvis tæt på hinanden, klasser fra landområder og klasser, der hellere vil have en hyggelig tur end en hurtig. Er jeres rute lang, så læs først vejledningen i ruteplanlægning til studenterkørsel og regn på tiden, før I vælger.

Veteranvogn: karakter, der ser godt ud på billeder

En veteranvogn er en gammel lastbil med karakter. Bekendtgørelsen åbner for veteranbiler, der er registreret for mere end 30 år siden, og det er den eneste aldersgrænse, reglerne nævner. Typen er ikke en skrøbelig museumsgenstand: den skal være godkendt til eksamenskørsel på præcis samme måde som alle andre vogne, både køretøj og ladindretning.

Karakter og stemning

Veteranvognen er valget for klasser, der gerne vil have, at dagen får et særpræg. Den ser anderledes ud, den lyder anderledes, og den tiltrækker opmærksomhed. På billeder, i sociale medier og i erindringen er det den type, folk omtaler. Det er også den vogn, hvor stemningen mest ligner en gammeldags optogsdag.

Fordele

• Et udtryk, der er svært at få med en almindelig lastbil.
• Giver klassen en fælles historie: «Vi kørte i den gamle» er en sætning, der holder sig.
• Perfekt til billeder og film, hvis klassen vil dokumentere dagen.

Ulemper og ting at tænke over

• Der er færre af dem. De særlige vogne bliver booket først, især på de populære datoer. Er I sent ude, kan veteranvognen være væk.
• Tempoet og komforten er en anden. En ældre vogn kan have et roligere tempo og en anden sidde-oplevelse. Spørg konkret, hvordan siddepladserne er indrettet, og om der er nogen form for afskærmning.
• Lad og indretning kan være anderledes. Det kan påvirke, hvor let det er at stige ind og ud. Det er værd at spørge til, især hvis nogen i klassen har svært ved at komme op på et højt lad.
• Ingen vogn er ens. Vi kan ikke love et bestemt udseende eller en bestemt model, så vær åbne for, at det bliver en veteranvogn med karakter, ikke en bestemt veteranvogn.

Passer til

Klasser, der er enige om at ville have noget særligt, og som er tidligt ude. Klasser med få stop og god tid. Klasser, der har lyst til at bruge dagen som en oplevelse, ikke kun som et transportmiddel.

Militærvogn: høj, kantet og noget helt andet

Militærvognen er den type, der falder mest i øjnene. Vores egen beskrivelse er kort og sigende: «høj, kantet og noget helt andet». Den skiller sig voldsomt ud fra en almindelig lastbil, både på vejen og på billederne, og netop derfor vælger nogle klasser den.

Karakter og stemning

Militærvognen giver dagen en rå, robust stemning. Den er stor, den er tydelig, og den fortæller omverdenen, at her kommer en klasse, der har lavet noget usædvanligt. Den kan give en «vi er et hold»-følelse, fordi vognen har en tydelig personlighed.

Fordele

• Det største visuelle udtryk af de fire typer. Den er svær at overse.
• Et godt valg til klasser, der vil have et bestemt look på billederne.
• Giver samtaleemner, før dagen overhovedet er begyndt.

Ulemper og ting at tænke over

• Indstigning og højde. Vognen er høj, og det kan være en større opgave at komme op og ned, især i skiftende vejr eller i festtøj. Spørg konkret, hvordan man stiger på og af, og om der er trin eller en rampe.
• Plads varierer. Vi gør ingen løfter om pladsforhold, og det gør I heller ikke, før I har fået svar fra vognmanden. Spørg, hvor mange der kan være med i den konkrete vogn, og få det bekræftet, før I bestiller.
• Der er få af dem. Ligesom veteranvognen bliver militærvognen booket først. Vil I have den, så vær tidligt ude.
• Komfort og støj er en anden end i en almindelig lastbil. Tal med vognmanden om, hvad klassen kan forvente.

Passer til

Klasser, der vil skille sig ud, og som er trygge ved, at dagen er lidt mere udfordrende i logistikken. Klasser med en tydelig fælles idé om, hvordan de vil se ud. Klasser, hvor ingen er bange for højder.

De fire typer side om side: en beslutningsmatrix

Tabellen herunder samler det vigtigste. Den er skrevet som råd og beskrivelse, ikke som tekniske specifikationer, for de konkrete forhold afhænger af den enkelte vogn.

Læg mærke til, at ingen række i tabellen indeholder prisen. Skal I se, hvad turen koster for jeres klasse, så brug beregneren eller læs prisguiden.

Reglerne, der gælder for studentervogn typer

Her er det, regelsiden siger, og som er relevant for jeres valg. Vi holder os strengt til det, bekendtgørelse nr. 1322 af 2024 beskriver. Detaljerne finder I i kilden, Færdselsstyrelsens beskrivelse af ordningen.

• Kun bestemte køretøjer. Eksamenskørsel kan gennemføres på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogntog. Derudover er der åbnet for veteranbiler, der er registreret for mere end 30 år siden. Det er de fire typer, I kan vælge imellem, og det er derfor listen ser ud, som den gør.
• To godkendelser. Køretøjet og eksamensindretningen skal begge godkendes af en synsvirksomhed. Hver gælder ét år.
• Kørekort efter kategori. Ved traktorvogntog kræves kørekort B/E.
• Fartgrænser. Højst 40 km/t i tættere bebygget område, højst 60 km/t uden for. Det gælder alle typer.
• Ikke på motorvej eller motortrafikvej.

Læg mærke til, at intet af det her gør én vogntype bedre end en anden. Det betyder, at I kan vælge frit ud fra smag, så længe vognmanden kan dokumentere, at alt er på plads. Se mere i vejledningen om vognmand og sikkerhed.

Sådan påvirker vogntypen rute og tempo

Vogntypen og ruten hænger tættere sammen, end mange tror. Vi anbefaler, at I lægger ruten først og vælger vognen bagefter, for en rute med mange stop stiller andre krav end en rute med få. Sitet regner med et kvarter til tyve minutter pr. stop, inklusive ind- og udstigning. Den tid er et gennemsnit, og den kan blive længere, hvis det tager tid at komme op på og ned fra vognen.

Her er tre tommelfingerregler, der bygger på tanken om, at tempo og indstigning tæller:

1. Mange stop og kort afstand: lastbilen er det naturlige valg, fordi indstigningen er rutinepræget og tempoet jævnt.
2. Få stop og god tid: her kan veteranvognen og militærvognen trives, fordi I har tid til at nyde dem og tid til at stige på og af uden at stresse.
3. Længere afstande mellem stop: overvej, om et langsommere vogntog gør dagen for lang. Regn tiden igennem, før I vælger.

Ingen af tommelfingerreglerne er love. De er råd. Hvis klassen brænder for en bestemt vogn, kan I godt få en rute til at passe til den ved at skære i antallet af stop eller flytte et par af dem tættere på hinanden. Se hele forløbet i guiden til ruteplanlægning.

Vælg efter klassens størrelse og sammensætning

Hvor mange I er, påvirker valget. Vi giver ingen tal for pladsen, for det afhænger af den konkrete vogn og af, hvordan ladet er godkendt: antallet af siddepladser står i godkendelsen. Men tankegangen er den samme uanset tal:

• Skriv antallet af elever i beregneren, når I vælger vogntype, og spørg vognmanden, om den konkrete vogn kan rumme jer alle.
• Hvis klassen er stor, er lastbilen oftest det nemmeste at få til at gå op, fordi det er den type, der er bygget til at have mange med.
• Hvis klassen er lille, har I flere valgmuligheder, og de særlige vogne bliver pludselig realistiske.
• Hvis en del af klassen deler hjem ud over et stort område, så tænk på, at den samme vogn skal køre hele dagen.

Husk også sammensætningen: er der elever, der har svært ved at komme op på et højt lad? Er der nogen, der hurtigt bliver køresyge? Det er ikke noget, I skal gøre til en stor sag, men det er værd at nævne for vognmanden på forhånd, så han kan sige, hvad der er muligt i den vogn, han tilbyder.

Sådan bliver klassen enig om studentervogn typer

Den svære del af valget er sjældent vognen selv. Det er at få tredive mennesker til at pege i samme retning. Her er en metode, der virker, og som ikke tager mere end en uges tid.

Trin 1: Aftal kriterierne, før I taler om vogne

Spring ikke direkte til «hvilken vogn vil du have?». Start i stedet med at blive enige om, hvad der er vigtigt. Her er fem kriterier at tage stilling til:

1. Hvor vigtigt er det, at vi skiller os ud?
2. Hvor vigtigt er det, at alle nemt kan stige på og af?
3. Hvor mange stop har vi, og hvor langt er der mellem dem?
4. Hvor tidligt er vi ude, og hvor fleksible er vi på datoen?
5. Hvad er vi trygge ved, hvis vejret bliver dårligt?

Når kriterierne er på plads, bliver valget af vogn næsten en følge af dem.

Trin 2: Lav en afstemning i to runder

I første runde stemmer alle på deres førstevalg og deres andetvalg. Ofte er der en klar vinder allerede her. Hvis ikke, tager I de to vogne med flest stemmer videre og stemmer igen. To runder gør, at ingen føler, at en tilfældig flertalsstemme overrullede dem, og det gør det lettere at stå sammen om beslutningen bagefter.

Trin 3: Hav en plan B, inden I bestiller

Beslut allerede nu, hvad I gør, hvis den vogn, I helst vil have, ikke er ledig på jeres dato. En fast dato med en anden vogn slår en drømmevogn uden dato. Skriv jeres andetvalg ned, så der ikke opstår diskussion, når det først gælder. Hvem der skal bestille og betale, og hvordan, kan I læse om i forløbet fra ønske til afgang.

Trin 4: Udpeg en person til at tale med vognmanden

Mange kokke fordærver maden. Lad én eller to personer stå for kontakten til vognmanden og stille spørgsmålene fra afsnittet «Hvad I skal spørge vognmanden om» nedenfor. Resten af klassen får svarene, ikke hele samtalen.

Når klassen er uenig: tre scenarier

Klasser bliver sjældent enige uden et lille slagsmål. Her er tre scenarier, der ofte opstår, og hvordan de kan løses.

Halvdelen vil have lastbilen, halvdelen vil have noget særligt. Spørg, hvad det særlige er for dem. Er det billeder? Er det en fælles oplevelse? Hvis det er billeder, kan lastbilen pyntes, så den får sit eget udtryk. Hvis det er oplevelsen, kan en veteranvogn være et godt kompromis, fordi den stadig er en lastbil af slagsen, men med mere karakter.

Nogen er bange for højde eller køresyge. Tag det alvorligt, uden at lade det bestemme alt. Spørg vognmanden om indstigning og tempo for de konkrete vogne. En lastbil med trin er ofte et trygt valg. Er det en militærvogn, I allerhelst vil have, så bed vognmanden forklare, hvordan man kommer op og ned, og tag stilling bagefter.

Det er den dyreste vogn, der vinder. Det kan I ikke være uenige om, for der er ingen dyreste vogn. Prisen er den samme. Det fjerner én diskussion fra bordet og gør afstemningen mere ærlig.

Hvad I skal spørge vognmanden om

Uanset hvilken type I vælger, er der en række spørgsmål, som et seriøst firma svarer på uden at tøve. Skriv dem ned, før I ringer.

Spørgsmål, der gælder alle vogne

• Er både køretøj og eksamensindretning godkendt, og hvornår udløber godkendelserne?
• Foreligger der forsikring, der dækker personskade på passagererne?
• Hvor mange kan der være i netop den vogn, I tilbyder?
• Hvem kan vi ringe til på dagen?
• Hvilke regler gælder for alkohol om bord? Handelsbetingelserne siger, at de oplyses inden turen og kan variere efter vogntype, så spørg i god tid og ikke først på dagen.
• Hvad sker der, hvis vejret er dårligt?

Ekstra spørgsmål til de særlige typer

• Traktorvogntog: Har føreren kørekort B/E?
• Veteranvogn: Er den registreret for mere end 30 år siden, og hvordan er siddepladserne indrettet?
• Militærvogn: Hvordan stiger man på og af? Er der trin eller en rampe?
• Alle tre: Hvilket tempo kører vognen i, og hvordan påvirker det jeres rute?

Det er en god idé at bede om svarene skriftligt, så alle i klassen kan se dem. Mere om, hvad en seriøs vognmand kan dokumentere, står i kundeservice-artiklen om vognmand og sikkerhed.

Pynt og stemning, uanset hvilken type I vælger

Pynt er et område, hvor alle typer er ens, og hvor en lille indsats gør en stor forskel. Her er nogle råd, ikke regler:

• Aftal, hvem der pynter, og hvem der rydder op. Pynten skal være oppe og nede igen inden for den tid, I har vognen.
• Intet må dække lygter eller nummerplade. Det er det vigtigste. Tjek med vognmanden, hvor det er okay at fæstne noget.
• Tag fat i vognmanden før dagen. Spørg, om der er særlige steder, hvor pynten skal sidde, og hvordan den fæstnes uden at skade lakken.
• Tilpas pynten til typen. På en lastbil virker store bannere på siderne. På en veteranvogn er mindre meget, fordi vognen selv er pyntet nok. På en militærvogn passer farver og stof, der kontrasterer den dystre grundfarve.
• Musikanlæg er et tilvalg, ikke en selvfølge. Nogle vogne har anlæg monteret, andre lader klassen tage sit eget med. Aftal strøm og montering i forvejen frem for på dagen.

Vil I vide mere om, hvordan dagen forløber fra start til slut, så læs hvordan studenterkørsel foregår.

Tidslinje: hvornår I vælger

De særlige vogne er få og bliver booket først. Det betyder, at tidspunktet for jeres beslutning betyder mere, jo mere usædvanlig vognen er. Her er en enkel tidslinje:

1. Så tidligt som muligt: Hold et møde, hvor I bliver enige om kriterierne og laver første runde af afstemningen.
2. Derefter: Brug beregneren, vælg vogntype og antal elever, og se prisen.
3. Inden for få dage: Bestil, så datoen er sikret. Ved bestillingen betales et depositum.
4. Siden hen: Hver elev betaler sin del med sin personlige kode.

Husk også afbestillingsreglerne, som I finder i handelsbetingelserne. Hvad en afbestilling koster, afhænger af, hvor tæt på turen I afbestiller; guiden om afbestilling og ændringer gennemgår det. Det er derfor, I bør være enige i klassen, før I bestiller, og ikke bagefter. Vælger I en særlig vogn og skifter mening for sent, kan det koste.

Hvordan regningen deles, og hvad der sker, hvis nogen falder fra, står i guiden sådan deler klassen regningen. Er du nysgerrig på hele billedet, giver den komplette guide til studentervogn et overblik over alle dele af bestillingen.

Fem fejl, klasser laver, når de vælger vogn

1. De vælger vogn, før de har lagt ruten. En vogn, der er sjov at se på, men langsom at stige på og af, koster tid ved hvert stop. Læg ruten først.
2. De glemmer plan B. Drømmevognen er optaget på datoen, og klassen har ingen alternativ. Aftal et andetvalg på forhånd.
3. De lover sig selv et bestemt udseende. Veteranvogne og militærvogne er individuelle. Bestil en type, ikke en bestemt vogn, medmindre vognmanden har bekræftet den skriftligt.
4. De spørger ikke om pladsen. Antallet af siddepladser afhænger af den konkrete vogn. Få det bekræftet, før I bestiller.
5. De skubber beslutningen. De særlige vogne bliver booket først. Jo længere I venter, jo færre valg har I tilbage.

Kort fortalt: sådan vælger I vogn

Hvis I vil have den sikre vej, så vælg lastbilen. Hvis I vil have en rolig dag på landet, så overvej traktorvogntoget. Hvis I vil have karakter og billeder, så vælg veteranvognen og vær tidligt ude. Hvis I vil have den største effekt, så vælg militærvognen og få indstigningen afklaret på forhånd. Ingen af valgene er forkerte. De passer bare til forskellige klasser.

Når klassen er enig, kan I gå videre med at se vogntyperne og regne prisen i beregneren.

Hvilken studentervogn er mest almindelig?

Lastbil med åbent lad er den mest udbredte type. Den er indrettet til en hel klasse, den er nemmest at få fat i, og den er den, de fleste forbinder med studenterkørsel. De øvrige typer er variationer over samme idé.

Koster en veteranvogn eller militærvogn mere end en lastbil?

Prisen afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er; se den i prisberegneren, hvor I også vælger vogntype. Forskellen på typerne er, at de særlige vogne er få og bliver booket først.

Må man køre studenterkørsel i en veteranvogn?

Ja. Bekendtgørelsen åbner for veteranbiler, der er registreret for mere end 30 år siden, ud over varebiler, lastbiler og traktorvogntog. Vognen skal være godkendt som alle andre: både køretøjet og selve eksamensindretningen af ladet.

Hvad kræves der af chaufføren i et traktorvogntog?

Føreren skal have kørekort til almindelig bil med stort påhængskøretøj, kategori B/E. Det er vognmandens ansvar at sikre, men det er rimeligt, at I spørger, inden I bestiller. Se alle otte krav i regelgennemgangen.

Hvor mange kan der være i en studentervogn?

Det afhænger af den konkrete vogn og af, hvordan ladet er godkendt. Antallet af siddepladser står i godkendelsen fra synsvirksomheden. Skriv antallet af elever i beregneren, og få vognmandens bekræftelse på, at netop den vogn kan rumme jer alle.

Kan vi være sikre på at få en bestemt vogntype?

I vælger typen, når I beregner prisen og bestiller, men de særlige vogne er få og bliver booket først. Derfor anbefaler vi at være tidligt ude og have en plan B. Kan en vogn ikke stilles på dagen, står der i handelsbetingelserne, at Vognfest finder en anden vogn til jer, og lykkes det ikke, får I hele det betalte beløb tilbage.

Hvilken vogn passer til en rute med mange stop?

Til mange stop og korte afstande er lastbilen det naturlige valg, fordi ind- og udstigning går jævnt, og tempoet er stabilt. Sitet regner med et kvarter til tyve minutter pr. stop inklusive ind- og udstigning. Vil I have en særlig vogn, så skær i antallet af stop eller giv ruten ekstra tid.

Er der forskel på reglerne for de fire typer?

Næsten ikke. Alle skal have to godkendelser, forsikring, en fører med det rigtige kørekort og overholde de samme fartgrænser. Den eneste specifikke forskel er, at traktorvogntog kræver kørekort B/E, og at en veteranvogn skal være registreret for mere end 30 år siden.