Reglerne for studenterkørsel består af otte krav til kørslen, køretøjet, papirerne, føreren, farten, ruten og ladet. Ansvaret for at opfylde dem ligger hos vognmanden og chaufføren, ikke hos klassen. Men klassen kan og bør spørge. Her gennemgår vi hvert krav i dybden: hvad det betyder, hvem der har ansvaret, hvad I kan bede om at se, og hvad det gør ved jeres planlægning.
Har I travlt, finder I kortversionen af reglerne på en enkelt side. Denne guide er den lange forklaring til jer, der gerne vil forstå, hvorfor reglerne ser ud, som de gør, og hvordan de lander i en helt konkret klasses planlægning. Når I har læst den, kan I sætte jer ned og beregne prisen for jeres klasse med ro i maven, for så ved I, hvad I skal spørge om, og hvad I ikke selv skal bekymre jer om.
Regler for studenterkørsel: hvad er det, der gælder?
Alle de regler, vi gennemgår her, hænger på én og samme kilde: bekendtgørelse nr. 1322 af 2024 om eksamenskørsel, optog m.v., som trådte i kraft 1. januar 2025, og som Færdselsstyrelsen beskriver på sin hjemmeside. Når nogen skriver om studenterkørsel regler, er det i praksis den bekendtgørelse, de henviser til.
Vi bygger udelukkende på Færdselsstyrelsens egen beskrivelse af ordningen og på selve bekendtgørelsen. Det betyder også, at vi flere steder siger, at noget ikke står i vores kilde, og at I i så fald skal tjekke Færdselsstyrelsen. Det er med vilje. En regelforklaring, der gætter, er værre end ingen forklaring, og reglerne kan ændre sig. Hvis noget står på spil, er den officielle kilde den, I skal stole på, ikke denne side.
Her er de otte krav i en sætning hver, før vi går i dybden med dem:
- Kørslen skal være eksamenskørsel, altså i umiddelbar forlængelse af en ungdomsuddannelse på mindst to år.
- Kun bestemte køretøjer må bruges: ladet på varebiler, lastbiler eller traktorvogntog, og veteranbiler registreret for mere end 30 år siden.
- Både køretøjet og eksamensindretningen skal være godkendt af en synsvirksomhed, og hver godkendelse gælder ét år.
- Begge godkendelser og dokumentation for forsikring mod personskade på passagererne skal være med i vognen.
- Føreren skal have kørekort svarende til køretøjets kategori, og til traktorvogntog kræves kategori B/E.
- Farten må højst være 40 km/t i tættere bebygget område og 60 km/t uden for.
- Kørslen må ikke foregå på motorvej eller motortrafikvej.
- Ladet skal være indrettet til mennesker, med blandt andet sikring mod utilsigtet åbning af bagsmækken og afskærmning omkring siddepladserne.
Eksamenskørsel og studenterkørsel: samme ting, to ord
Det første, der forvirrer mange, er ordet. I dagligdagen siger vi studenterkørsel, studentervogn eller studentertur. I lovgivningen hedder det eksamenskørsel. Det er den samme aktivitet set fra to sider: klassen taler om den fest og tradition, de skal opleve, mens loven taler om en særlig ordning, der giver mulighed for at køre mennesker rundt på et lad i en bestemt anledning.
Derfor skal I ikke lade jer slå ud, hvis I googler efter regler for studenterkørsel og finder tekster, der aldrig bruger ordet studenterkørsel. Søg i stedet på eksamenskørsel og bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog m.v. Det er også dét ord, Færdselsstyrelsen bruger på sin side om ordningen. Linkene til både Færdselsstyrelsens side og bekendtgørelsen finder I nederst i denne guide.
Forskellen er ikke kun sproglig, den har en praktisk konsekvens. Fordi loven kalder det eksamenskørsel, er ordningen bundet til eksamen og afslutning, ikke til festen i bred forstand. Det vender vi tilbage til under krav 1 og i afsnittet om, hvad ordningen ikke dækker.
Krav 1: Kørslen skal være eksamenskørsel
Hvad kravet betyder
Ordningen gælder kørsel i umiddelbar forlængelse af afslutningen på en ungdomsuddannelse af mindst to års varighed. Det er en præcisering, der kom med den nye bekendtgørelse. Ordningen er altså knyttet til selve afslutningen af uddannelsen og ikke til en hvilken som helst anledning, hvor nogen gerne vil køre på et lad.
Hvem har ansvaret
Her er ansvaret delt på en måde, der er let at overse. Vognmanden skal sørge for, at han kun udbyder kørsel inden for ordningen. Men det er jer, der ved, hvornår og hvorfor I skal køre. Det er derfor ikke en detalje, hvilken dato og hvilken anledning I bestiller til: Den skal passe til, at turen ligger i forlængelse af jeres afslutning.
Hvad kan I spørge om
Sig det ligeud, når I bestiller: "Vi er en klasse, der afslutter vores gymnasiale uddannelse, og vi skal køre i forlængelse af afslutningen." Hvis vognmanden ikke stiller spørgsmål, eller hvis han tilbyder at køre på en måde, der virker løsrevet fra jeres afslutning, så er det et signal om at spørge nærmere.
Hvad det betyder for planlægningen
Planlæg ikke en studenterkørsel som en selvstændig begivenhed, der kan ligge, hvor det passer. Vores kilde siger "umiddelbar forlængelse", men den fastsætter ikke et antal dage. Hvor tæt på afslutningen jeres dato præcis skal ligge, afgør vi derfor ikke her. Er I i tvivl om, om en bestemt dato passer, så spørg Færdselsstyrelsen, før I bestiller. Hvis I booker gennem Vognfest, er en dato, I kan se i beregneren, ikke det samme som en godkendelse af, at datoen opfylder kravet. Det er stadig jer, der kender jeres afslutning.
Krav 2: Kun bestemte køretøjer må bruges
Hvad kravet betyder
Eksamenskørsel kan gennemføres på ladet af varebiler, lastbiler eller traktorvogntog. Derudover er der åbnet for veteranbiler, der er registreret for mere end 30 år siden. Det er altså ikke en fri liste: Man kan ikke bare sætte en lad på et hvilket som helst køretøj og kalde det en studentervogn.
Hvem har ansvaret
Vognmanden. Han vælger køretøjet, og han skal kunne dokumentere, at det hører til de typer, ordningen tillader. Klassen vælger, hvilken type vogn den ønsker, men klassen vælger ikke ud fra tekniske kriterier. Det gør godkendelsen i næste punkt.
Hvad kan I spørge om
Spørg, hvilken vogntype I kører i, og hvor mange den har plads til. Det er et helt almindeligt spørgsmål, og et seriøst firma svarer med det samme. Hvis I vil sammenligne typerne, kan I læse mere om de forskellige studentervogntyper.
Hvad det betyder for planlægningen
Vogntypen afgør, hvor mange der kan være med. Tæller klassen mange elever, kan det være, at I skal bruge den største vogn eller flere vogne. Det er et spørgsmål om plads, ikke om regler, men det bør afgøres, før I bestiller. Veteranbiler kan være en del af oplevelsen, men husk, at kravet om alder på mere end 30 år gælder, så ikke alle gamle biler kvalificerer sig. Vognfest tager samme pris pr. elev for alle vogntyper, så valget af vogn behøver ikke at handle om budget.
Krav 3: To godkendelser, ikke én
Hvad kravet betyder
Både køretøjet og selve eksamensindretningen skal godkendes af en synsvirksomhed. Eksamensindretningen er det, der gør ladet klar til passagerer. Det er to forskellige ting: En lastbil kan godt være en fuldt lovlig lastbil uden at være godkendt til at have passagerer på ladet. De to godkendelser har hver en gyldighed på ét år.
Hvem har ansvaret
Vognmanden. Han skal sørge for, at godkendelserne er i orden, og at de ikke er udløbet. Det er hans forretning, og et firma, der kører eksamenskørsel som fast del af sin virksomhed, har styr på det.
Hvad kan I spørge om
Det mest brugbare spørgsmål lyder: "Er både vognen og ladindretningen godkendt, og hvornår udløber godkendelserne?" Det kræver ikke juridisk viden at stille det, og det er et konkret spørgsmål med et konkret svar. Hører I "ja, det ligger i orden" uden dato, så spørg igen efter datoen.
Hvad det betyder for planlægningen
Fordi hver godkendelse gælder ét år ad gangen, er det sådan, at en godkendelse kan udløbe mellem jeres bestilling og jeres tur. Hvis I bestiller langt i forvejen, er det derfor fornuftigt at spørge til udløbsdatoen i forhold til turdatoen, ikke bare i forhold til dagen i dag. Vores kilde afgør ikke, hvad der sker, hvis en godkendelse når at udløbe, så det må I tjekke hos Færdselsstyrelsen eller spørge vognmanden om.
Krav 4: Papirerne skal være med i vognen
Hvad kravet betyder
Begge godkendelser skal medbringes under kørslen. Det samme gælder dokumentation for en forsikring, der dækker personskade på de passagerer, der befordres. Det betyder, at papirerne ikke bare skal findes hos vognmanden, de skal ligge i vognen, mens den kører.
Hvem har ansvaret
Chaufføren og vognmanden. Klassen skal ikke have kopier liggende, og I skal ikke holde øje med, om chaufføren har dem i handskerummet. Men I kan godt tillade jer at spørge.
Hvad kan I spørge om
Spørg inden bestillingen, om forsikringen dækker personskade på passagererne. Vognfest oplyser, at prisen indeholder en forsikring, der dækker passagererne, og at vognmanden er forsikret. Det er alligevel et godt spørgsmål at kunne stille sig selv, fordi det er den del af reglerne, der har størst betydning, hvis noget går galt. På dagen kan I roligt bede chaufføren om at vise papirerne, hvis I vil være helt sikre. En chauffør, der kører eksamenskørsel som fast arbejde, ved, hvor de ligger.
Hvad det betyder for planlægningen
Dette krav påvirker ikke ruten eller tidsplanen, men det er en god idé at skrive spørgsmålet ind i jeres tjekliste (se længere nede) og få svaret på skrift. Et svar i en mail er lettere at henvise til end noget, der blev sagt i telefonen.
Krav 5: Føreren skal have det rigtige kørekort
Hvad kravet betyder
Kørekortet skal svare til køretøjets kategori. Køres der med traktorvogntog, kræves kørekort til almindelig bil med stort påhængskøretøj, kategori B/E. Kort sagt: Det er ikke nok at have bil-kørekort, når man kører med et stort køretøj. Det skal være det rigtige kørekort til netop det køretøj.
Hvem har ansvaret
Vognmanden, som ansætter eller bruger chaufføren, og chaufføren selv. Det er en af grundene til, at en studentervogn altid er en vogn med chauffør og ikke noget, klassen selv sætter sig op i. Det er også derfor, chaufføren er med i prisen hos Vognfest.
Hvad kan I spørge om
I kan spørge, hvem chaufføren er, og hvilket køretøj han eller hun kører. Hos Vognfest får I chaufførens navn og telefonnummer, før turen går i gang, og det vises i jeres dashboard. Hvordan kørekortskategorierne præcist hænger sammen med de andre køretøjstyper, afgør vores kilde ikke. Det kan I få svar på hos Færdselsstyrelsen.
Hvad det betyder for planlægningen
Der er ikke noget, I selv skal gøre, men det giver en god grund til at lade chaufføren have det sidste ord, når noget skal ændres på dagen. Hvis I får lyst til at lade en ven køre, så er svaret nej: Det er ikke en mulighed inden for ordningen med vores kilde, og det er heller ikke en del af det, I bestiller. Læs mere om, hvordan dagen forløber, når der er en chauffør med.
Krav 6: Fartgrænserne er lavere end normalt
Hvad kravet betyder
Hastigheden må ikke overstige 40 km/t i tættere bebygget område og 60 km/t uden for tættere bebygget område. Det gælder uanset hvad skiltene ellers tillader på strækningen. Står der 80 km/t på en landevej, er grænsen for en studentervogn stadig 60. Står der 50 km/t i en by, er grænsen 40.
Hvem har ansvaret
Chaufføren. Klassen skal ikke overvåge fart eller bede om at køre hurtigere. Skulle I få lyst til at bede chaufføren om det, så hjælper det ikke, for det er ikke hans valg. Grænserne er en del af ordningen.
Hvad kan I spørge om
Der er ikke noget at bede om at se her. Men I kan spørge vognmanden, hvordan han typisk regner køretiden for en rute som jeres, når fartgrænserne er så lave. Det er et spørgsmål om tid, ikke om dokumentation.
Hvad det betyder for planlægningen
Det er her, kravet bliver rigtig vigtigt for jer. Fordi farten er lav, kan I nå mindre på en dag, end I tror. Tænk i kvarterer, ikke i minutter: Vores kilde til rutetider siger et kvarter til tyve minutter pr. stop, inklusive ind- og udstigning. Har I for eksempel tolv stop, giver det mellem tre og fire timer kun til stoppene (tolv gange et kvarter er tre timer, tolv gange tyve minutter er fire timer), og så er selve kørslen mellem stoppene ikke regnet med. Derfor er afstanden mellem klassekammeraternes adresser vigtigere end antallet af adresser. Se, hvordan I bygger en rute op i guiden til ruteplanlægning, og brug vores side om ruteplanlægning i kundeservice som støtte.
Krav 7: Ikke på motorvej eller motortrafikvej
Hvad kravet betyder
Eksamenskørsel må ikke finde sted på motorvej eller motortrafikvej. Det er ikke en anbefaling, det er et forbud. Studentervognen holder sig altså til det almindelige vejnet.
Hvem har ansvaret
Chaufføren kender reglen og kører efter den. Men det er jer, der lægger ruten, og derfor er det jer, der skal sørge for, at ruten ikke forudsætter en motorvej. Ruteplanlæggeren i en app vil ofte foreslå motorvejen som den hurtigste vej, fordi den ikke ved, at I kører studenterkørsel.
Hvad kan I spørge om
Spørg vognmanden eller chaufføren, hvordan han planlægger at komme mellem to fjerne stop uden at bruge motorvej eller motortrafikvej. Han kender vejnettet og har sandsynligvis allerede svaret. Hvis I har en klassekammerat, der bor langt fra de andre, er det lige præcis her, spørgsmålet giver mening.
Hvad det betyder for planlægningen
Kombinationen af forbuddet og de lave fartgrænser er det, der formgiver en studenterrute. En omvej ad landevejen kan tage længere tid, end kortet lover, fordi den både er længere og skal køres langsommere. I praksis betyder det tre ting: Saml klassekammerater, der bor tæt på hinanden, i samme del af ruten. Lad ikke et enkelt fjernt stop æde halvdelen af dagen. Og afsæt tid, så ingen skal haste. Vognfest tager ikke tillæg for ruten eller antal stop, så en lang rute koster ikke mere, men den tager mere tid, og tid er den knappe ressource.
Krav 8: Ladet skal være indrettet til mennesker
Hvad kravet betyder
Der er tekniske krav til, hvordan ladet er bygget op, blandt andet sikring mod utilsigtet åbning af bagsmækken og afskærmning omkring siddepladserne. Kravene blev opdateret med bekendtgørelsen fra 2025, og det er synsvirksomheden, der kontrollerer dem ved godkendelsen.
Hvem har ansvaret
Vognmanden, som indretter ladet, og synsvirksomheden, som godkender indretningen. Klassen kan ikke og skal ikke vurdere, om en bagsmæk er sikret korrekt. Det er præcis derfor, godkendelsen findes, og derfor, at den er et selvstændigt krav (krav 3).
Hvad kan I spørge om
Hvis I vil vide mere, så spørg, om ladindretningen er godkendt efter de nyeste regler, og hvornår godkendelsen udløber. Vores kilde nævner kun de to eksempler (bagsmækken og afskærmningen), og vi kan ikke uddybe de øvrige tekniske krav. De findes i bekendtgørelsen.
Hvad det betyder for planlægningen
Praktisk handler det om, at I skal bruge ladet, som det er. Pynt og musik er velkommen, men kontakt os i god tid, hvis I har særlige ønsker til vognen. Gå ikke selv i gang med at ændre på ladet eller montere ting, I ikke har aftalt med vognmanden. Ladet er godkendt, som det er indrettet, og det er ikke jeres opgave at lave om på det.
Studenterkørsel regler: hvem har ansvaret for hvad?
Tabellen viser, hvem der har ansvaret for hvert krav, og hvad klassen med rimelighed kan bede om. Den er et overblik, ikke en juridisk afgrænsning: Kilden fordeler ikke ansvaret krav for krav, så fordelingen er vores praktiske læsning af, hvem der i praksis har kontrollen.
| Krav | Hvem sørger for det i praksis | Det kan klassen spørge om |
|---|---|---|
| 1. Eksamenskørsel | Klassen og vognmanden i fællesskab | Passer vores dato til afslutningen? |
| 2. Bestemte køretøjer | Vognmanden | Hvilken vogntype, og hvor mange er der plads til? |
| 3. To godkendelser | Vognmanden | Er vogn og ladindretning godkendt, og hvornår udløber de? |
| 4. Papirerne i vognen | Vognmanden og chaufføren | Dækker forsikringen personskade på passagererne? |
| 5. Rigtigt kørekort | Vognmanden og chaufføren | Hvem kører, og hvordan får vi chaufførens nummer? |
| 6. Fartgrænser | Chaufføren | Hvordan regner I køretiden ud med de lave grænser? |
| 7. Ikke på motorvej | Chaufføren, men klassen lægger ruten | Hvordan kommer vi til de fjerneste stop? |
| 8. Ladets indretning | Vognmanden og synsvirksomheden | Er indretningen godkendt efter de nyeste regler? |
Tjekliste til klassen: spørgsmål til vognmanden
Hvis I kun tager én ting med herfra, så tag denne liste. Den er lavet, så en elev kan sende den som mail til vognmanden, eller læse den højt i telefonen. Alle spørgsmål er rimelige, og et seriøst firma svarer uden at tøve. Jo mere konkret svaret er, desto bedre.
Før I bestiller
- Er både vognen og ladindretningen godkendt af en synsvirksomhed, og hvornår udløber hver af de to godkendelser, sammenlignet med vores turdato?
- Foreligger der en forsikring, der dækker personskade på passagererne?
- Hvilken type vogn kører vi i, og hvor mange har den plads til?
- Hvilket kørekort har chaufføren, og er det det rigtige til netop denne vogn?
- Hvordan regner I køretiden ud, når farten er 40 km/t i bebyggede områder og 60 km/t uden for, og når I ikke må køre på motorvej?
Før dagen
- Hvem er chaufføren, og hvad er hans eller hendes telefonnummer?
- Er der en rute, der kan nås inden for den tid, vi har sat af, når vi regner et kvarter til tyve minutter pr. stop?
- Skal vi gøre noget særligt for at få pynt eller musik med, og hvem skal vi aftale det med?
På dagen
- Kan chaufføren vise godkendelserne og forsikringsdokumentationen, hvis vi vil se dem?
- Hvem ringer vi til, hvis ruten skal ændres eller noget går galt?
Gem svarene på ét sted, for eksempel i en fælles besked til klassen. Så er det ikke kun den, der bestilte, som ved, hvad der er aftalt. Skal I også sammenligne flere udbydere, finder I flere spørgsmål i guiden til at vælge udbyder af studentervogn.
Husk: Papirerne og kørekortet er vognmandens og chaufførens ansvar. Klassens opgave er at spørge, at lægge en rute, der passer til fart og vejnet, og at passe på den vogn, den har fået.
Regler studenterkørsel: hvad dækker ordningen ikke?
Vores kilde beskriver ordningen positivt: Den gælder kørsel i umiddelbar forlængelse af afslutningen på en ungdomsuddannelse af mindst to års varighed. Det er den eneste afgrænsning, vi kan dokumentere. Derfor er det også den eneste, vi vil gentage, og vi vil ikke opfinde en liste over, hvad der i øvrigt er forbudt.
Hvad betyder det i praksis? Det betyder, at I ikke skal tage for givet, at ordningen kan bruges til hvilken som helst anledning. Den er ikke en generel tilladelse til at køre med mennesker på et lad. Den er knyttet til afslutningen på en ungdomsuddannelse på mindst to år. Kørsel, der falder uden for det, er ikke omfattet af det, vi har beskrevet her.
Hvis I er i tvivl om, om jeres situation passer ind, for eksempel hvis det er en kortere uddannelse, eller hvis kørslen skal ligge på et andet tidspunkt, end afslutningen taler for, så skriv ikke til en vognmand og gæt. Spørg Færdselsstyrelsen. Svaret afgør, om I overhovedet kan bestille, og det er bedre at få det at vide, før I har betalt depositum. Hvad der gælder, hvis en tur ikke kan gennemføres, står i handelsbetingelserne.
Sådan påvirker reglerne for studenterkørsel jeres planlægning
Reglerne er skrevet til dem, der kører og godkender. Men tre af dem rammer jer direkte i planlægningen: fartgrænserne, motorvejsforbuddet og, i mindre grad, godkendelsernes gyldighed. Her er en måde at tænke dem sammen på.
Tid er den knappe ressource
Fartgrænserne gør vognen langsom. Motorvejsforbuddet gør, at den ikke kan tage genvejen. Og hvert stop tager et kvarter til tyve minutter, inklusive ind- og udstigning. Det betyder, at I skal tænke på dagen som et budget i timer. Regn først stoppene ud, læg derefter kørslen mellem dem oveni, og hold til sidst en buffer. En klasse med mange stop spredt over et stort område kan komme til at skulle vælge: skær nogle stop fra, eller start tidligere.
Rækkefølgen bliver vigtigere end I tror
Når I ikke må bruge motorvej, kan to adresser, der ligger få kilometer fra hinanden i luftlinje, være langt fra hinanden på de små veje. Sæt derfor stoppene i en rækkefølge, der følger vejnettet, ikke kortets rette linjer. Nogle ruter bliver korte, når I tager dem i den rigtige rækkefølge, og meget lange, hvis I tager dem tilfældigt.
Pris og regler er to forskellige ting
Hos Vognfest er prisen fast pr. elev, og den afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er. Reglerne kan gøre turen længere, så regn med tid, når I lægger ruten. I ser prisen i beregneren, før I binder jer.
En dato, der passer, er en del af reglerne
Fordi kørslen skal ligge i umiddelbar forlængelse af afslutningen (krav 1), er datoen ikke fri. Det betyder, at flere klasser kan have brug for vogne på samme dage. Bestil derfor, når I kender jeres afslutningsdato, og ikke i sidste øjeblik. Hvordan bestillingen og betalingen hænger sammen, er forklaret i kundeservice om at bestille og ændre en tur.
Vognmanden hos Vognfest og reglerne
Vognfest er en booking-platform: I bestiller, og en vognmand i vores netværk kører. Vi oplyser, at vi kun samarbejder med danske vognmænd, der har erfaring med studenterture, og at de kører i forsikrede, godkendte køretøjer. I får chaufførens navn og telefonnummer i dashboardet, senest inden turen, og vi anbefaler, at den, der administrerer klassens tur, gemmer nummeret med det samme.
Det er vigtigt at skelne mellem to udsagn. Det første er, hvad vi lover på siden: kørsel med chauffør, kørsel mellem stop, forsikring der dækker passagererne og kontakt til chaufføren på dagen. Det andet er, hvad loven kræver af vognmanden. Det første kan I læse i vognmand og sikkerhed. Det andet er det, I lige har læst om. De to dele passer sammen, men de er ikke det samme, og denne guide erstatter ikke en henvendelse til Færdselsstyrelsen, hvis der er noget, I er usikre på.
Kilder og videre læsning
Reglerne i denne guide bygger på de to kilder nedenfor. Kontrollér altid mod dem, hvis noget står på spil, og se kortversionen på siden om regler for studenterkørsel.
- Færdselsstyrelsen om eksamenskørsel
- Bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog m.v. (nr. 1322 af 2024, i kraft 1. januar 2025)
Er I klar til at gå fra regler til bestilling, kan I beregne jeres pris og se, hvad turen kommer til at koste for jeres klasse.
Hvad hedder studenterkørsel i lovgivningen?
Eksamenskørsel. Reglerne står i bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog m.v., som hører under Færdselsstyrelsen. Den gældende bekendtgørelse er nr. 1322 af 2024 og trådte i kraft 1. januar 2025. Når I søger efter regler studenterkørsel, er det den, I skal finde.
Hvor hurtigt må en studentervogn køre?
Højst 40 km/t i tættere bebygget område og højst 60 km/t uden for tættere bebygget område, uanset hvad skiltene ellers tillader. Derudover må eksamenskørsel ikke finde sted på motorvej eller motortrafikvej. Det er chaufførens ansvar at holde grænserne, men det er værd at kende, når I lægger ruten.
Må klassen selv køre vognen?
Nej, ikke inden for det, vi har beskrevet her. Føreren skal have kørekort svarende til køretøjets kategori, og til traktorvogntog kræves kategori B/E. Derfor er en studentervogn altid en vogn med chauffør. Hos Vognfest er chaufføren med i prisen.
Hvilke papirer skal være i vognen?
Godkendelsen af køretøjet, godkendelsen af eksamensindretningen og dokumentation for forsikringen, der dækker personskade på passagererne. Begge godkendelser gælder ét år ad gangen. Det er vognmandens ansvar at have dem med, og det er rimeligt at spørge til dem, inden I bestiller.
Gælder reglerne for alle slags fester og ture?
Nej. Ordningen gælder kørsel i umiddelbar forlængelse af afslutningen på en ungdomsuddannelse af mindst to års varighed. Hvis I er i tvivl om, om jeres situation passer ind, skal I spørge Færdselsstyrelsen, før I bestiller. Vores kilde afgør ikke grænsetilfælde.
Kan reglerne for studenterkørsel ændre sig?
Ja. Kravene til ladindretningen blev opdateret med bekendtgørelsen fra 2025, så reglerne har ændret sig før. Tjek derfor altid Færdselsstyrelsens egen side, hvis noget står på spil.
Hvad skal vi spørge vognmanden om først?
Start med de tre mest konkrete: Er både vognen og ladindretningen godkendt, og hvornår udløber godkendelserne? Dækker forsikringen personskade på passagererne? Og hvilken vogntype kører vi i, med hvor mange pladser? Resten af spørgsmålene står i tjeklisten ovenfor.
Gør reglerne turen dyrere?
Prisen er fast pr. elev og afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er; se prisberegneren. Reglerne om fart og motorvej gør turen længere, så regn med tid, når I lægger ruten.