Ruten er det, der afgør dagen.
Stop, rækkefølge og tider lægges i platformen — og varigheden opdaterer sig, mens I flytter rundt. Så ved I, hvad et ekstra stop koster i tid.
- 15–20 min pr. stop er en god tommelfinger
- 40 km/t øvre grænse i byzone
- Live chaufførens position på dagen
I betaler for timer, ikke kilometer.
En studentervogn kører langsommere end resten af trafikken. Den må højst køre 40 km/t i tættere bebygget område og 60 km/t udenfor, og den må slet ikke komme på motorvej eller motortrafikvej. Læg dertil et kvarter ved hvert stop, hvor tredive mennesker skal op og ned ad et lad.
Konsekvensen er, at ruteplanen er det sted, hvor I selv har mest indflydelse på både dagen og prisen. To klasser på samme størrelse kan ende med timer til forskel, alene fordi den ene kørte en sløjfe og den anden kørte frem og tilbage.
Fire trin til en rute, der holder.
-
Saml adresserne, før I lægger noget ind
Bed om adressen — ikke bare byen. Det er forskellen mellem en plan, der holder, og en dag, hvor chaufføren står og venter på en adresse i en gruppechat.
-
Grupper stoppene geografisk
Tegn sløjfen først, og bestem så rækkefølgen inden for hver gruppe. Den hyppigste fejl er at sortere efter, hvem der har spurgt først.
-
Læg de svære stop først eller sidst
Bor nogen langt fra resten, skal deres stop ligge i en ende af ruten. Midt i planen skærer det turen over og koster dobbelt.
-
Prøv rækkefølgen af i platformen
Flyt rundt på stoppene og se varigheden ændre sig. Når tallet holder op med at falde, er I færdige — og chaufføren får præcis den plan, I ser.
Her forsvinder timerne.
- Stop uden adresse. Fem minutters forvirring gange tredive stop er to en halv time.
- Smalle veje og gårdspladser. En lastbil kan ikke vende alle steder — aftal et mødested i stedet.
- Frokost midt i ruten. Planlæg pausen, eller den planlægger sig selv og tager en time.
- Stop, der tilføjes på dagen. De rammer både tiden og prisen, og de kan ikke fortrydes.
- Optimistiske køretider. Kortet regner med 80 km/t. Jeres vogn må køre 60.
Spørgsmål om ruten
Hvor mange stop kan vi nå på en studentertur?
Det afhænger af afstandene, men regn med et kvarter til tyve minutter pr. stop inklusive ind- og udstigning — og læg køretiden mellem stoppene oveni. Husk også, at en studentervogn højst må køre 40 km/t i byzone og 60 km/t udenfor, og at den ikke må køre på motorvej. En rute, kortet siger 40 minutter om, tager derfor længere tid i virkeligheden.
Hvilken rækkefølge skal stoppene være i?
Den, der giver mindst dobbeltkørsel. Det lyder indlysende, men den hyppigste fejl er at lægge ruten efter, hvem der bor tættest på skolen, i stedet for efter geografien. Læg stoppene på et kort, find den sløjfe der lukker sig selv, og flyt så rundt på rækkefølgen, indtil varigheden holder op med at falde.
Kan vi ændre ruten efter vi har booket?
Ja, ruten kan justeres frem mod turen. Bliver den væsentligt længere end den, tilbuddet blev givet på, kan prisen ændre sig — derfor er det en fordel at have stoppene nogenlunde på plads, allerede når I beder om tilbud. Små rettelser i rækkefølgen er sjældent et problem.
Hvad hvis nogen bor langt fra de andre?
Det er den klassiske knast. To løsninger virker: enten lægger I det stop først eller sidst, så det ikke skærer ruten midt over, eller også mødes eleven med de andre ved et nærliggende stop. Det sidste koster en smule stemning, men kan spare en time for hele klassen.
Får chaufføren den samme rute, som vi ser?
Ja. Den rute, I lægger, er den, chaufføren kører efter, og klassen får kontakten til chaufføren på dagen. Der er også et link, hvor man kan følge med undervejs — praktisk for dem, der venter ved et stop længere nede ad ruten.