Ruten er det, der afgør dagen.

Det afhænger af afstandene, men regn med et kvarter til tyve minutter pr. stop inklusive ind- og udstigning — og læg køretiden mellem stoppene oveni. Husk også, at en studentervogn højst må køre 40 km/t i byzone og 60 km/t udenfor, og at den ikke må køre på motorvej. En rute, kortet siger 40 minutter om, tager derfor længere tid i virkeligheden.

Den, der giver mindst dobbeltkørsel. Det lyder indlysende, men den hyppigste fejl er at lægge ruten efter, hvem der bor tættest på skolen, i stedet for efter geografien. Læg stoppene på et kort, find den sløjfe der lukker sig selv, og flyt så rundt på rækkefølgen, indtil varigheden holder op med at falde.

Ja, ruten kan justeres frem mod turen, og prisen pr. elev ændrer sig ikke af den — den afhænger kun af postnummeret. Men hvert ekstra stop gør dagen længere for hele klassen, så det er en fordel at have stoppene nogenlunde på plads i god tid. Små rettelser i rækkefølgen er sjældent et problem.

Det er den klassiske knast. To løsninger virker: enten lægger I det stop først eller sidst, så det ikke skærer ruten midt over, eller også mødes eleven med de andre ved et nærliggende stop. Det sidste koster en smule stemning, men kan spare en time for hele klassen.

Ja. Den rute, I lægger, er den, chaufføren kører efter, og klassen får kontakten til chaufføren på dagen. Der er også et link, hvor man kan følge med undervejs — praktisk for dem, der venter ved et stop længere nede ad ruten.