Sidste skoledag: idéer, program og forskellen på studenterdagen

Sidste skoledag er den dag, hvor en klasse eller årgang har sin sidste undervisningsdag på en skole eller uddannelse. Hvordan dagen holdes, afgør den enkelte skole sammen med eleverne. Her får I idéer til programmet, spilleregler og fælder, en forklaring på lærerens rolle og en ærlig afgrænsning mellem sidste skoledag og studenterdagen, hvor studentervognen først bliver aktuel.

Ærligt først: hvad Vognfest er, og ikke er

Vognfest er en booking-platform for studentervogne til studenterkørsel. Vi arrangerer ikke sidste skoledag, dimission eller middage, og vi sælger hverken kostumer, mad, fest, gaver eller huer. Alt på denne side om selve sidste skoledag er derfor almindelige råd og idéer, ikke facts om, hvad "alle gør". Det, vi kan sige noget sikkert om, er det, der står i kilderne nederst, og hvad der gælder for vognen.

Hvis I allerede er ved at planlægge studenterkørslen, kan I regne på klassens pris i prisberegneren. Ellers læs videre og få overblikket først.

Hvad sidste skoledag er

Ordet bruges om flere forskellige ting, og det er derfor værd at afklare, hvilken I taler om. De mest almindelige betydninger er:

• Sidste skoledag i 9. klasse eller 10. klasse, hvor en årgang forlader folkeskolen eller en anden grundskole.
• Sidste skoledag i gymnasiet (stx, hhx, htx eller hf), hvor undervisningen slutter, før de afsluttende prøver tager over. Hvordan dagen markeres, og hvad den hedder lokalt, er forskelligt fra skole til skole.
• Sidste dag på en anden uddannelse, fx en erhvervsuddannelse eller et kursus, hvor holdet markerer afslutningen på sin måde.

Fælles for dem alle er, at dagen er en markering. Der er ikke noget officielt program, og ingen national regel siger, hvad man skal eller ikke må. Det, der gælder, er skolens egne regler og aftaler, og dem kommer vi til nedenfor.

Sidste skoledag er ikke det samme som studenterdagen

Det er den forveksling, der oftest skaber misforståelser. Sidste skoledag er en dag på skolen, hvor undervisningen slutter. Studenterdagen kommer først, når eksamen er bestået, og huen kan tages på. Ifølge Lex.dk bæres huen normalt først, når den sidste eksamen er bestået. Mellem de to dage kan der ligge uger med læsning og prøver. Læs mere om selve eksamen i guiden om studentereksamen.

Vognfest er til studenterkørsel for studenter, altså elever fra gymnasiale uddannelser m.fl. En sidste skoledag i 9. klasse er ikke en studenterdag, og vi udtaler os ikke om, hvem der må køre på lad ved andre arrangementer. Spørgsmål om regler for kørsel på lad skal afklares med kundeservice og Færdselsstyrelsen. Vi har samlet det, vi ved, i gennemgangen af reglerne for studenterkørsel.

Hvem bestemmer? Skolen og eleverne i fællesskab

Undervisningsministeriets side om god orden i folkeskolen forklarer, at det er skolebestyrelsen, der fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt. Ordensreglerne er den daglige ramme, fx hvad man må medbringe i skolen, og værdiregelsættet handler om at skabe en god og tryg skole. Skolelederen kan ved overtrædelser iværksætte foranstaltninger, der skal stå i rimeligt forhold til det, eleven har gjort. Se Undervisningsministeriets side for detaljerne.

Det betyder i praksis, at der ikke findes en fælles drejebog for sidste skoledag. Som illustration beskriver Vestervangsskolen i Randers på sin egen hjemmeside, at 9. årgang arrangerer aktiviteter sammen med lærerteamet, fx en samling i hallen og en fodboldkamp mod lærerne, at eleverne forventes at overholde de regler, de selv har været med til at vedtage, og at skolen vil have dagen gennemført med værdighed. Det er ét eksempel fra én skole, ikke en beskrivelse af, hvordan det gøres alle steder. Sådan fremgår det af skolens egen side.

Rådet er derfor simpelt: Spørg skolen først. Find ud af, om der er skrevne retningslinjer for dagen, hvem der skal godkende planerne, og hvornår de skal afleveres.

Idéer til sidste skoledag: sådan kan I fylde dagen

Her er idéer, I kan vælge frit imellem. Tag dem som inspiration og tilpas dem til skolens regler, klassens størrelse og elevernes ønsker.

Morgenen

• Fælles morgenmad, hvor alle kan være med, også dem der ikke vil deltage i resten. Tænk på allergier og kostønsker.
• En kort velkomst, hvor en eller to elever siger et par ord om, hvad årene har betydet.
• Pynt i klasseværelset, så længe skolen er indforstået, og I tager det ned igen bagefter.

Formiddagen på skolen

• En kamp mod lærerne i en sport, som alle kan være med i, eller en quiz, hvor lærerne også er med.
• En fælles samling med små indslag: en sang, en video med minder, en tak til personalet.
• Spil og konkurrencer mellem klasserne eller årgangene med enkle regler, som alle forstår.
• Et fælles gruppebillede, gerne med både elever og lærere.

Eftermiddagen og aftenen

• En afslutning, hvor skolen siger farvel til årgangen.
• Et fælles måltid eller et fælles arrangement efter skoletid. Skrives der mere om det, se guiden om aftenen.
• Tid til en rolig runde, hvor man får skrevet i hinandens bøger eller kort.

Vil I have idéer til udklædning, kan I læse guiden med kostumeidéer. Er det en 9. klasse, der planlægger, er der flere råd i guiden til 9. klasse.

Et foreslået program: sådan kan en dag se ud

Tiderne herunder er et forslag til inspiration, ikke noget, skolen har sagt. Brug skolens skema som udgangspunkt, og aftal det hele med dem.

Spilleregler: aftal dem inden dagen

Dagen fungerer bedst, når alle ved, hvad der gælder. Overvej at skrive spillereglerne ned og dele dem i god tid. Det kan være en kort liste:

• Hvad må I medbringe, og hvad må I ikke? Her gælder skolens ordensregler, og det bør I tjekke, ikke gætte.
• Hvem må gå hvor, og hvornår skal alle være tilbage i klassen?
• Hvem rydder op, og hvornår? Aftal det på forhånd, så skolen ikke står med det.
• Hvad sker der, hvis nogen ikke har lyst til at deltage? Alle skal kunne sige nej uden at blive set skævt til.
• Hvem tager billeder, og hvem må de deles med? Spørg, før I lægger noget online.
• Hvem kontakter I, hvis noget går galt eller nogen føler sig dårligt behandlet?

Gode regler er ikke kedelige. De er det, der gør, at flest mulige kan føle, at dagen også var deres.

Lærerens og skolens rolle

Læreren er sjældent dagens arrangør, men kan være en vigtig sparringspartner. Som rådgivende rolle kan læreren eller skolen overveje at:

• hjælpe klassen med at få overblik over de regler, der allerede gælder;
• være med til at sikre, at ingen bliver holdt udenfor, og at ingen udstilles;
• aftale, hvor langt elevernes planer må gå, og hvem der har det sidste ord;
• deltage i dele af dagen, fx kampen, quizzen eller afslutningen, hvis eleverne ønsker det.

Hvis noget går over stregen, er det skolens leder, der ifølge Undervisningsministeriets side kan træffe beslutning om foranstaltninger. Det er en af grundene til, at det kan betale sig at tage kontakt til skolen tidligt og i en god tone.

Fælder: det, der oftest går skævt

• Planen er ikke aftalt med skolen. Så kan hele dagen blive afbrudt, eller dele af den aflyst.
• Tøj og kostumer, der krænker. Undgå alt, der kan opfattes som en karikatur af kultur, religion, etnicitet, handicap eller vold. Når nogen først er blevet såret, kan det ikke tages tilbage.
• Nogen føler sig udenfor. Lav aktiviteter, der kan deltages i uanset størrelse, mod og økonomi. Tænk over, om noget koster penge, og hvem det i så fald rammer.
• Ingen har ansvaret for oprydning. Det er et af de steder, hvor en god dag får en dårlig slutning.
• Ingen har styr på sikkerheden. Aftal, hvad man gør, hvis nogen bliver syg eller kommer til skade, og hvem der kontakter forældrene.
• For mange aktiviteter. En overfyldt plan skaber stress. Vælg få ting og gør dem godt.
• Sociale medier. Billeder og videoer kan blive delt, før nogen har sagt ja. Aftal reglerne på forhånd.

Sådan fordeler I planlægningen i klassen

En enkelt person kan ikke bære det hele. Prøv at dele ansvaret i små grupper, der hver har ét område:

1. Kontaktgruppe til skolen, som taler med ledelsen og lærerne.
2. Programgruppe, som laver tidsplanen og aktiviteterne.
3. Inklusionsgruppe, som sørger for, at alle bliver hørt, og at ingen står alene.
4. Praktisk gruppe, som tager sig af indkøb, pynt og oprydning.
5. Kommunikationsgruppe, som informerer forældre, lærere og klassen.

Hold et kort møde cirka to uger før og et lille tjek dagen før. Skriv ned, hvem der gør hvad, så ingen er i tvivl.

Når studentervognen bliver aktuel

For gymnasiale uddannelser hører studenterkørslen til studenterdagen. Lex.dk skriver, at huen normalt først bæres efter sidste bestået eksamen, og mange klasser planlægger derfor vognen efter det. Rækkefølgen afhænger af skolen og klassen. Mange klasser begynder at orientere sig i god tid, fordi datoen afhænger af, hvornår klassen er færdig med sine prøver. Hvordan kørselsdagen forløber, kan I læse om i guiden til dagen. Hele forløbet fra tilbud til bestilling står i guiden om at leje en studentervogn trin for trin, og den komplette guide samler det hele.

Hos Vognfest er prisen fast pr. elev og afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er. Der betales et depositum ved bestilling, og hver elev har sin egen personlige betalingskode, som også andre kan bruge til at betale elevens andel. Sådan fungerer det i kundeservice. Prisen dækker vognen og chaufføren. Se også siden om studenterkørsel, og læs om hvad en studentervogn koster.

Tjekliste inden sidste skoledag

• Er dato, sted og program aftalt med skolen?
• Kender alle skolens regler for dagen?
• Er alle aktiviteter sikre, inkluderende og gratis eller lavt prissat for deltagerne?
• Er der en plan for oprydning og for, hvem der tager sig af hvad?
• Er forældre og lærere informeret?
• Er der en voksen, I kan kontakte, hvis noget går galt?
• Er studenterdagen og studentervognen holdt adskilt i planlægningen?

Er I en studentergruppe, der også vil planlægge selve studenterdagen, finder I mere i guiden til studenterfesten og den komplette huguide.

Kilder

Oplysningerne om skolens regler og om huen stammer fra nedenstående kilder. Alt andet er råd og forslag. Reglerne er forskellige fra skole til skole, så tjek altid med jeres egen skole.

• Undervisningsministeriet: Fremme af god orden i folkeskolen
• Vestervangsskolen: Sidste skoledag for 9. klasse (eksempel fra én skole)
• Lex.dk: studenterhue

Er sidste skoledag det samme som studenterdagen?

Nej. Sidste skoledag er den dag, hvor undervisningen slutter. Studenterdagen kommer efter eksamen, når huen kan bæres, og det er den, studenterkørslen hører til.

Findes der officielle regler for sidste skoledag?

Jeg har ikke fundet et officielt regelsæt, der er specifikt for sidste skoledag. Det er skolens egne ordensregler og aftaler, der gælder, så spørg ledelsen eller læs skolens regler.

Hvad skal vi lave på sidste skoledag?

Det afhænger af skolen og klassen. Typiske idéer er fælles morgenmad, en sportskamp eller quiz sammen med lærerne, en samling med små indslag og en afslutning. Vælg få ting og gør dem godt.

Hvilken rolle har læreren på sidste skoledag?

Læreren er ofte sparringspartner snarere end arrangør. Læreren kan hjælpe med at få overblik over reglerne, sikre at ingen holdes udenfor og aftale, hvor langt planerne må gå.

Kan en 9. klasse bestille en studentervogn hos Vognfest?

Vognfest er til studenterkørsel for studenter. Sidste skoledag i 9. klasse er en anden type dag, og vi udtaler os ikke om kørsel til den. Spørg kundeservice, hvis du er i tvivl om en konkret situation.

Sælger Vognfest kostumer, mad eller fest til sidste skoledag?

Nej. Vognfest leverer kun studentervognen med chauffør til studenterkørsel og arrangerer ikke selve dagen. Kostumer, mad, fest og huer skal I ordne andetsteds.

Hvornår skal vi bestille studentervogn?

Studenterkørslen kan først planlægges endeligt, når datoen er kendt. Begynd derfor at orientere jer tidligt, og brug prisberegneren til at se, hvad klassen skal dele.