En god studenterfest planlægges baglæns fra dagen: først dato og sted, så gæsteliste og mad, til sidst program, bordpynt og musik. Start gerne otte til ti uger før, og husk at festen og kørsel-rundt-dagen er to forskellige ting, der skal passe ind i hinanden. Her er et uge-for-uge-forslag, en tjekliste, en tom budgetskabelon og de fælder, der oftest æder aftenen.
Studenterfest og studenterdag: to ting, der skal passe sammen
Når man taler om studenterdagen, mener man ofte flere ting på én gang. Der er afslutningen på skolen, hvor huen kommer på. Der er kørslen rundt til kammeraternes hjem, hvor klassen sidder på en vogn. Og der er den fest, som eleven og familien holder derhjemme eller et andet sted. Det er ikke det samme, og de kræver hver sin planlægning.
Studentervognen er klassens fælles projekt. Den kører rundt, og klassen stopper ved hjemmene undervejs. Studenterfesten er derimod elevens og familiens egen: Her er det familie, venner og klassekammerater, der samles om én person. Mange klasser lægger kørslen i dagtimerne og festen om aftenen, men det er ikke en regel, og der er også familier, der holder festen en anden dag. Det vigtige er, at I ved, hvad der kommer først, så ingen står og skal nå begge dele uden en pause imellem.
Læs hvordan selve kørselsdagen foregår, før I fastlægger festens starttidspunkt. Så kan I regne baglæns fra det tidspunkt, hvor eleven realistisk er hjemme igen.
Hvad Vognfest leverer, og hvad vi ikke gør. Vognfest er en booking-platform for studentervogne. Vi leverer vognen og chaufføren til kørslen, og klassen betaler hver for sig. Vi leverer ikke selve festen, mad, lokale eller huer. Resten af denne guide er derfor ikke en salgsside, men et sæt gode råd til planlægningen, bygget på almindelig sund fornuft og ikke på tal fra os.
Tidslinjen: forslag til studenterfest uge for uge
Tidsplanen herunder er et forslag, ikke en facitliste. Hvis festen ligger tæt på sidste eksamen, må I presse trinene sammen. Hvis I har længere tid, kan I strække dem ud. Brug den som en huskeliste, og ret den til jeres egen situation.
| Tidspunkt | Forslag til opgaver |
|---|---|
| 8-10 uger før | Aftal dato og ramme med eleven. Skriv en foreløbig gæsteliste. Tal om, hvor festen skal holdes, og hvem der hjælper. |
| 6-8 uger før | Book eller reserver sted. Aftal, om maden laves selv, bestilles eller deles op. Bestil studentervogn, hvis klassen kører. |
| 4-6 uger før | Send invitationer ud, gerne med svarfrist. Aftal, hvem der holder tale. Start på planen for bordpynt. |
| 3-4 uger før | Saml svar og endelig gæsteliste. Lav bordplan og bordkort. Planlæg musik og fotos. |
| 1-2 uger før | Bekræft med sted, leverandører og hjælpere. Køb de varer, der kan holde sig. Skriv et enkelt program. |
| Dagene før | Gør klar: pynt, borde, lister, playliste, opladte telefoner. Lav en plan B for vejret. |
| Dagen | Spis først, hav en fast kontaktperson til hjælperne, og afsæt tid til en pause mellem kørsel og fest. |
| Efter festen | Ryd op, tak gæsterne, og saml billeder, så ingen skal jagte dem senere. |
Gæsteliste: hvem skal med til studenterfesten?
Gæstelisten er det første, der afgør resten. Antallet styrer, hvilket sted I kan bruge, hvor meget mad der skal laves, og hvordan bordene skal stå. Start derfor med listen, før I leder efter lokale.
- Lad eleven skrive sin egen drømmeliste først. Det er trods alt elevens dag.
- Tilføj derefter familiens ønsker, og tal åbent om, hvor grænsen går.
- Del listen i tre grupper: dem, der absolut skal med, dem, I gerne vil have med, og dem, der kun kommer med, hvis der er plads. Så er det nemt at justere, når I kender stedets størrelse.
- Tænk over, hvilke klassekammerater der skal inviteres. Mange har selv fest samme dag eller aften, og det kan være en god idé at spørge i klassen om timingen, før I fastlægger festens start.
- Notér særlige behov: kørestolsadgang, allergier, børn og ældre gæster, der skal sidde ned.
Send invitationen med en tydelig svarfrist og en kontaktperson. Et enkelt skriftligt svar er meget mere værd end "vi kommer nok", når I skal bestille mad.
Sted: hjemme, forsamlingshus eller noget helt tredje
Sted er et spørgsmål om antal gæster, vejr og energi. Hjemme er billigt og personligt, men kræver, at nogen vil rydde og gøre rent, og at huset kan rumme alle. Et lejet lokale giver plads, men koster og binder jer til tider. Haven med telt eller halvtag er en mulighed, hvis I kan klare vejret.
Spørgsmål at stille stedet
- Hvor mange kan der sidde ned ved bordene, og hvor mange kan stå?
- Hvornår kan I komme ind og pynte, og hvornår skal I være ude igen?
- Er der køkken, opvask, strøm til musik og toiletter nok?
- Hvor kan bilerne holde, og kan ældre gæster komme ind uden trapper?
- Hvad sker der med festen, hvis det regner, og hvem afgør det?
Det er en god idé at spørge om priser og vilkår skriftligt, og at få en dato i kalenderen i god tid. Er det en populær weekend, er de gode steder ofte hurtigt optaget.
Mad og drikke til studenterfesten
Maden er en af de ting, gæsterne husker. Hold den enkel nok til, at I selv kan nyde dagen. Der er tre grundmodeller:
- Buffet eller mad på fade, hvor gæsterne forsyner sig. Fleksibelt, men kræver plads og en der holder øje med, at der er mad nok.
- Siddende middag med bordplan og bordkort. Giver et mere formelt præg og plads til taler imellem retterne.
- Fællesspisning, hvor familie og venner bidrager hver med en ret. Billigere og hyggeligt, men kræver en tydelig liste, så I ikke ender med fem ens kartoffelsalater.
Tænk også på drikkevarer til alle aldre: vand, sodavand, juice, kaffe og te. Sæt vand og drikkevarer så tilgængeligt frem, at ingen skal spørge efter det. Husk en lille plan for kage eller dessert, og afsæt tid til, at nogen kan skære og dele den ud, uden at det forstyrrer talerne.
Spørg gæsterne om allergier og kostønsker i invitationen, og sæt en lille seddel ved retterne, så de, der skal tage hensyn, ved, hvad der er i. Lad maden stå fremme, så længe det er sikkert, og planlæg køl og opbevaring, hvis dagen er varm.
Program og taler: hold det kort nok til at nogen lytter
Et program er ikke nødvendigt for en vellykket fest, men en lille ramme hjælper. Et godt udgangspunkt er få, tydelige programpunkter og tid imellem dem.
Forslag til rækkefølge
- Velkomst ved en af værterne. Kort, så alle ved, hvad aftenen går ud på.
- Første tale, gerne fra en forælder, mens gæsterne stadig er friske.
- Mad, med plads til hyggesnak.
- Flere taler eller indslag fra kammerater, søskende eller en lærer.
- Kage, sang eller eleven selv, der siger tak.
- Musik, samvær og fotos.
Aftal på forhånd, hvem der taler, og hvor lang tid hver har. Tre-fire korte taler er som regel bedre end otte lange. Nogle vælger at lade eleven vælge de talere, vedkommende gerne vil høre. Det er også i orden, at eleven ikke har lyst til at stå i centrum længe. Tal om det, før festen.
Bordpynt og bordkort til studenterfesten
Bordpynt og bordkort er en lille detalje, der gør en stor forskel for oplevelsen. Her er ideer, ikke krav.
Bordpynt
- Hold en rød tråd: Brug skolens eller uddannelsens farve som farvetema. Båndfarverne er forskellige på de forskellige uddannelser, og du kan læse mere i guiden om huens farver.
- Brug fotos fra skoletiden, klassen og barndommen som dekoration. Det giver samtale ved bordet.
- Lav en lille "hilsen i huen"-station, hvor gæsterne kan skrive en hilsen på et kort. Huen selv skal først skrives i, når eleven vil have det (se afsnittet om huen herunder).
- Blomster, lys og grønt giver ro. Overvej, om pynten må stå i vejen for dem, der skal se talerne.
- Tjek, om stedet tillader levende lys, hæftemasser og balloner, før I køber ind.
Bordkort
- Skriv navne tydeligt, så ældre gæster kan læse dem uden briller.
- Placer familien blandet med venner, så samtalen kommer i gang, men husk, at nogle gæster kan føle sig alene. Sæt dem ved siden af nogen, de kender.
- Lav en bordplan på papir, og hav en ekstra kopi hos værten. Der er altid nogen, der melder afbud i sidste øjeblik.
- Lad eleven sidde et sted, hvor vedkommende kan nå at tale med flest, og hvor talere nemt kan komme til.
Musik og fotos
Musikken skal understøtte samtalen, ikke overdøve den. Lav en playliste på forhånd, og del den op: stille musik under middagen og noget mere livligt bagefter. Tjek, at højttalere og strøm virker, og udpeg én person, der styrer musikken, så ikke alle rører ved telefonen.
Fotos er det, der bliver tilbage. Aftal, hvem der tager billeder, og at der er et fælles billede af eleven med familien og et med klassekammeraterne. Bed gæsterne om at dele billeder i en fælles mappe eller et album bagefter, så I slipper for at jagte dem. Husk at spørge, før I deler billeder af andres børn eller andre gæster offentligt.
Traditioner med huen til studenterfesten
Huen er festens vigtigste symbol. Ifølge Lex.dk er studenterhuen en fladpuldet, hvid eller sort lærredskasket med blank, sort skygge, filtkant og rem, med kokarde og emblem midtfor. Bånd og farve afhænger af uddannelsen: Lex nævner bordeauxrødt til STX, lyseblåt til HF, kongeblåt til HHX og marineblåt til HTX. Mere om båndene står i guiden om huens farver, og den fulde baggrund finder du i den komplette huguide.
Lex.dk skriver, at huen normalt først bæres, når den sidste eksamen er bestået, og at den især bruges i ugerne efter eksamen og til studenterfesterne. Mange får huen uddelt af en lærer, familie eller venner. Derfor kan det være en god idé at tale med skolen om, hvornår huen bliver udleveret, og at ikke tage den på for tidligt. The Local skriver også, at det regnes for uheldigt at tage huen på før den sidste eksamen.
Hilsner i huen
Lex.dk beskriver, at lærere, familie og kammerater ofte skriver i huen, og at slutkarakteren ofte skrives i den. Det kan blive en fast del af festen: Sæt en tusch klar, og lad gæsterne skrive en kort hilsen. Spørg eleven først, hvem der må skrive hvor, så huen ikke ender med noget, eleven ikke ønsker. Brug en tusch, der ikke smitter af, og prøv den på et lille sted.
Solopgang
Ifølge Lex.dk kan man lave et hak i svedbåndet for hver nat, man er oppe til solopgang, og Videnskab.dk nævner, at en solopgangsfest kaldes et klip. Tag det som en tradition, ikke et krav. Nogle vil gerne vække hele huset, andre har brug for søvn. Hvis I vil holde fast i traditionen, så planlæg en rolig morgen og en tur hjem, som ikke afhænger af, at nogen skal køre bil, når de er trætte.
Vil I læse mere om huen på Videnskab.dk, kan I også se, hvordan traditionen har udviklet sig fra 1800-tallet og til i dag. Om priser og køb af huen kan du læse i guiden om, hvad der bestemmer prisen. Har eleven en sort hue, står der mere i guiden om den sorte studenterhue.
Studentervognen og studenterfesten: sådan hænger de sammen
De fleste klasser kører rundt på studentervogn og holder fest, og de to ting kan støde sammen. Hvis kørslen først slutter sent, og festen starter kort efter, har eleven ikke tid til at skifte tøj, spise eller hvile sig. Hvis festen starter tidligt, kan eleven komme for sent hjem fra kørslen, og gæsterne står og venter.
- Regn baglæns fra ruten. Når ruten er lagt, ved I cirka, hvornår eleven er hjemme. Guiden til ruteplanlægning viser, hvordan I regner tid pr. stop.
- Lad eleven stoppe hjemme. Er festen hjemme hos eleven, kan vognen tit passe ind i ruten som et af stoppene. Spørg klassen, før I lover noget.
- Aftal en buffer. Kørsel kan blive forsinket. Giv derfor festen en blød start, for eksempel med drikkevarer og snacks, mens de sidste kommer.
- Tjek vognens regler i god tid. Hvad kørslen må og ikke må, står i gennemgangen af reglerne.
Hos Vognfest er prisen for vognen fast pr. elev og afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er. Der betales et depositum ved bestilling. Det er kun vognen og chaufføren, som prisen dækker. Fest, mad, lokale og hue er ikke en del af den. I kan regne på klassens samlede pris i prisberegneren og læse om hele forløbet i den komplette guide til studentervognen.
Budget: en tom skabelon til studenterfesten
Vi kender ikke jeres priser, og vi vil ikke opfinde dem. Derfor er skabelonen herunder tom. Udfyld den med de tal, I selv får fra sted, leverandører og butikker. Den eneste pris, vi kan oplyse, er prisen på vognen (se ovenfor).
| Post | Forventet | Faktisk | Hvem betaler |
|---|---|---|---|
| Sted og leje af lokale | |||
| Mad | |||
| Drikkevarer og kage | |||
| Bordpynt, blomster og bordkort | |||
| Musik og udstyr | |||
| Fotos | |||
| Studentervogn (elevens andel) | |||
| Uforudsete udgifter |
Sæt en post af til det uforudsete, og aftal fra start, hvem der betaler hvad. Det er noget af det, der oftest giver misforståelser i familier, hvor flere bidrager. Talt åbent i god tid er det ofte slet ikke svært.
Tjekliste til studenterfesten
Brug listen som et forslag, og tilføj dine egne punkter.
- Dato og tidspunkt aftalt med eleven og de nærmeste.
- Gæsteliste skrevet, og invitationer sendt med svarfrist.
- Sted booket, og adgang, strøm, køkken og toiletter er tjekket.
- Mad og drikkevarer planlagt, allergier noteret.
- Program skrevet, og talere kontaktet.
- Bordplan og bordkort lavet, pynt købt.
- Playliste og højttaler testet.
- Fotograf eller fotoansvarlig udpeget.
- Huen klar, tusch til hilsner fundet.
- Studentervogn bestilt, og tidsplan for kørslen kendt.
- Plan B for vejret, og en opgaveliste til hjælperne.
- Fast kontaktperson på dagen.
Fælder: det, der oftest går skævt
Tidsplanen er for stram
Det er den mest almindelige fælde. Kørsel, omklædning, transport og velkomst skal hver have tid. Læg en buffer ind, især mellem vognens sidste stop og festens start. Husk, at gæsterne ikke ved, at kørslen er forsinket, medmindre nogen fortæller dem det.
Vejret
En fest udendørs er smuk, når solen skinner, og besværlig, når det regner. Har I telt, halvtag eller et rum indenfor som plan B, mister vejret sin magt. Beslut på forhånd, hvem der afgør, om I flytter indenfor, og hvornår.
For mange programpunkter
Lange taler, mange indslag og film kan æde festens energi. Hvis programmet fylder mere end maden og samværet, så skær ned. Gæsterne er kommet for at være sammen med eleven.
Ingen ved, hvem der gør hvad
Giv hver hjælper en konkret opgave og et tidspunkt. Et lille skema på køleskabet gør mere end gode intentioner.
Huen bliver glemt eller sat på for tidligt
Aftal med eleven og skolen, hvornår huen bliver udleveret, og hvem der har den med. Husk også at tale om, hvem der skal skrive i den og hvornår.
Kilder
Oplysningerne om huens udseende, farver og traditioner stammer fra nedenstående kilder. Resten er råd og forslag og ikke fakta. Tjek altid med skolen, hvis noget skal være helt rigtigt.
Hvornår skal vi begynde at planlægge studenterfesten?
Otte til ti uger før er et godt udgangspunkt, fordi populære steder og leverandører hurtigt bliver optaget. Er festen tættere på, kan I stadig nå det, hvis I tager dato, sted og gæsteliste først.
Hvad er forskellen på studenterfest og studenterkørsel?
Studenterkørsel er klassens fælles tur på vogn rundt til hjemmene. Studenterfesten er elevens og familiens egen fest. De kan ligge samme dag, men de planlægges hver for sig, og kørslens sluttidspunkt bør styre festens starttidspunkt.
Hvordan laver man en god bordplan til studenterfesten?
Start med familie og nære venner ved elevens bord, bland de øvrige grupper, og sæt gæster, der ikke kender nogen, ved siden af en, de kender. Lav bordkort med tydelige navne, og hav en reservekopi af planen.
Hvor mange taler skal der være?
Der er ingen regel, men tre til fire korte taler fungerer ofte bedre end mange lange. Aftal på forhånd, hvem der taler, og hvor lang tid hver har, så programmet ikke løber løbsk.
Hvornår må eleven tage huen på?
Ifølge Lex.dk bæres huen normalt først, når den sidste eksamen er bestået. Spørg skolen, hvornår huen udleveres, og hvad der gælder lokalt, da forløbet kan variere.
Leverer Vognfest mad, lokale eller huer til studenterfesten?
Nej. Vognfest leverer kun studentervognen med chauffør til kørslen. Fest, mad, lokale og huer skal I ordne andetsteds. Prisen på vognen er fast pr. elev, og I kan regne på den i prisberegneren.
Skal studentervognen holde ved festen?
Det afhænger af ruten og klassen. Er festen hjemme hos eleven, kan huset indgå som et stop på ruten. Aftal det med klassen og med dem, der planlægger ruten, så tiden passer.
