Studenterhue: den komplette guide til huen, farverne og traditionerne

En studenterhue er den fladpuldede kasket, danske studenter får på hovedet, når de har bestået deres sidste eksamen. Ifølge Lex.dk er den hvid eller sort med blank sort skygge, filtkant, rem og en kokarde og et emblem midtfor, og farven på båndet fortæller, hvilken uddannelse man har gennemført. Denne guide samler det vigtigste om studenterhuen: dele, historie, farver, ritualer og de spørgsmål, klassen bør afklare med skolen.

Hvad er en studenterhue?

Studenterhuen er et af de mest genkendelige symboler på dansk ungdomskultur. Den bæres som tegn på, at man har gennemført en ungdomsuddannelse, og den hører til afslutningsdagene på samme måde som eksamensbeviset og festen. Beskrivelsen i Lex.dk er præcis: en fladpuldet lærredskasket med blank, sort skygge, filtkant og en rem, der kan spændes under hagen. Midt på huen sidder kokarde og emblem. Selve stoffet er oftest hvidt, men Lex nævner også den sorte hue, som vi kommer til længere nede.

Man kan sige, at huen gør to ting på én gang. Den fortæller andre, at du netop har afsluttet noget stort, og den bliver gennem ugerne omkring eksamen til en slags personlig dagbog, fordi venner, familie og lærere skriver i den. Derfor er der få ting, en student passer så godt på som netop sin hue, og derfor bruger klasser tid på at tale om, hvordan den skal se ud, hvornår den skal på, og hvem der skal overrække den.

Vognfest sælger ikke huer og er ikke producent. Vi er en booking-platform for studentervogne, og vi skriver denne guide, fordi huen og vognen hører til den samme dag. Alt, hvad der står om huens historie og udseende, bygger på leksika og avisartikler, der er listet under "Kilder" til sidst. Hvor noget er usikkert, siger vi det, og anbefalingen er altid at spørge skolen.

Studenterhuens dele: skygge, kant, rem og kokarde

Når man står med en hue i hånden, er der nogle få dele, man kan pege på. Lex.dk nævner dem, og de er værd at kende, fordi de også er dér, traditionerne sætter sine spor.

• Puld og kasket. Huen er en fladpuldet lærredskasket. Stoffet er oftest hvidt.
• Skyggen. En blank, sort skygge foran. Ifølge Lex.dk bliver der ved nogle traditioner sat et hak i skyggen, hvis man har det dårligt efter en lang nat.
• Filtkanten og båndet. Kanten er af filt, og båndets farve afgør, hvilken uddannelse man har. Skolens eller elevens navn bliver ofte broderet på båndet.
• Remmen. En rem, der kan spændes under hagen, så huen bliver på hovedet, også i vinden bag på en lastbil.
• Kokarde og emblem. Midt på huen. I den oprindelige udgave har den danske hue en Dannebrog-kokarde og et kors-emblem (Lex.dk), og emblemets udseende hænger sammen med eksamenstypen.
• Svedbåndet. Indvendigt i huen sidder svedbåndet. Lex nævner, at det er dér, der sættes hak for hver nat, man bliver oppe til solopgang.

En enkelt detalje er værd at bemærke: Lex.dk beskriver, at farven på filtkanten og emblemet angiver, hvilken eksamen bæreren har taget. Det er derfor, to studenter side om side kan have huer, der ligner hinanden, men ikke er ens, når man ser nærmere efter.

Studenterhuens historie: fra tysk universitetskultur til dansk tradition

Traditionen med en særlig studenterkasket kommer ikke oprindeligt fra Danmark. Ifølge Lex.dk stammer den fra tysk universitetskultur og kom til Norden i midten af 1800-tallet via de nordiske studentermøder. The Local nævner studentermødet i Uppsala i 1845 som en af forbindelserne mellem de nordiske lande, så tidspunktet er altså omtrent midten af århundredet.

Fra sort hue med hvidt bånd til hvid hue

Lex.dk skriver, at den oprindelige hue var sort med et hvidt bånd, og at den dengang var knyttet til den klassiske eksamen. Videnskab.dk beskriver, at den første hvide hue med et bordeauxfarvet silkebånd kom til København i 1850'erne. Fra slutningen af 1800-tallet blev den hvide hue den dominerende, og med tiden blev den det billede, vi i dag forbinder med en student.

Kvinderne og den sorte hue

Lex.dk fortæller, at det i sidste halvdel af 1800-tallet kun var kvinder, der bar sort hue, indtil de i 1930'erne fik den hvide hue ligesom mændene. Videnskab.dk placerer ligeledes kvindernes hue i 1930'erne. Den sorte hue har siden fået en anden betydning, som vi går i dybden med i guiden om den sorte studenterhue.

Huen spreder sig til flere uddannelser

I begyndelsen var huen forbeholdt gymnasiets studentereksamen. Ifølge Lex.dk bredte den sig til flere uddannelser fra 1970'erne og især i 1980'erne og 1990'erne. Videnskab.dk nævner, at den lyseblå hue til HF blev indført i 1967, at HHX fik kongeblå i 1970'erne, og at HTX fik marineblå i 1982. Det er forklaringen på, hvorfor vi i dag ser så mange nuancer, når en årgang går ud: Hver uddannelse har fået sin egen farve og dermed sin egen ret til dagen.

Studenterhue farver: hvad betyder båndet?

Båndets farve er det hurtigste svar på spørgsmålet "hvilken uddannelse har du været igennem?". Tabellen herunder følger Lex.dk. Videnskab.dk nævner desuden en lyserød hue til frisører og lyslilla til SOSU-hjælpere, så nuancerne varierer lidt mellem kilderne.

Hvis I vil forstå, hvorfor farverne blev, som de blev, og hvordan nuancerne skal læses, så står der meget mere i guiden om studenterhuens farver. Har I selv en bestemt uddannelse, kan I gå direkte til guiden om HF-huen, HTX-huen, den grå og lilla hue til EUX og EUD eller den stribede STU-hue.

Alle uddannelser har ret til deres hue og deres dag. Det gælder STX lige så meget som EUD, SOSU og STU. En klasse, der tager hinandens hue alvorligt, får en bedre studentertid, uanset hvilken farve der sidder på kanten.

Hvornår må man tage studenterhuen på?

Reglen er først og fremmest en tradition og ikke en lov. Ifølge Lex.dk tager man ikke huen på, før man har bestået den afsluttende eksamen, og typisk opbevares huen på skolen, indtil den skal overrækkes. The Local formulerer det som uheldigt at tage den på før sidste eksamen. I praksis bæres huen i ugerne efter eksamen og under studenterfesterne.

Det er altså ikke en hue, man prøver af hjemme i sin stue måneden før. Mange klasser holder fast i, at huen først skal på hovedet, når den bliver overrakt. Hvis I er i tvivl om, hvad der gælder på jeres skole, så spørg, før I bestiller noget til klassen. Skolen kender sine egne skikke, og de kan afvige fra, hvad en landsdækkende oversigt siger.

Hvem giver studenterhuen, og hvordan foregår overrækkelsen?

Her er svaret også, at det varierer. Lex.dk skriver, at huen typisk opbevares på skolen og uddeles af lærere, familie eller venner. På nogle skoler sker det til en ceremoni, hvor klassen står klar med eksamensbeviser, og hvor huen bliver sat på af en lærer eller et familiemedlem. På andre skoler er det klassen selv, der organiserer det.

Det er et godt klassespørgsmål at få afklaret i god tid: Hvem skal sætte huen på mig? Skal jeg selv vælge en person, eller gør skolen det for os? Og hvad hvis den person ikke kan være der? Det lyder småligt, men de fleste studenter husker øjeblikket, og et mislykket øjeblik fordi ingen havde talt om det, er lige så let at undgå som at få.

Ritualerne: at skrive i huen, karakteren og hakkene

En studenterhue er sjældent ren i ret lang tid. Ifølge Lex.dk skriver lærere, familie og kammerater i huen, og ofte skrives slutkarakteren eller hilsner på den. Huen bliver derved en slags erindringsbog, man bærer på hovedet.

Skriv i huen

Tag en tusch og lad klassekammeraterne skrive. Lærerne skriver ofte noget andet end vennerne, og familien kommer med sine egne ord. Mange gemmer huen bagefter og læser hilsenerne igen år senere. Det er en god idé at tale om, hvor der er plads, og hvor man ikke skriver: Huen er lille, og den, der skriver først, tager den bedste plads.

Hak i svedbåndet og i skyggen

Lex.dk beskriver, at man sætter et hak i svedbåndet for hver nat, man er oppe til solopgang, og et hak i skyggen, hvis man bliver dårlig. Det er en munter måde at fortælle historien om studentertiden på, og det er helt op til den enkelte, hvor meget der skal være i huen.

Klip og solopgang

Videnskab.dk nævner "klip" som betegnelse for solopgangsfesten. Er den på jeres skole, er det en af de dage, hvor huen virkelig har været med til det hele.

Personalisering: navn, emblem og broderi

Lex.dk skriver, at navne eller skolens navn ofte er broderet på båndet. Hvad der er muligt, afhænger af producenten og af, hvad skolen har aftalt, så det er et spørgsmål til skolen og til leverandøren, før der bestilles. Spørg for eksempel:

• Kan navnet broderes på båndet, og hvor lang tid tager det?
• Er det skolen, klassen eller den enkelte, der bestiller huen?
• Er emblemet fastlagt af uddannelsen, eller kan vi vælge?
• Hvornår skal vi senest melde størrelser?

Priser og vilkår på huer har vi ikke lagt os fast på her. Se i stedet guiden om, hvad der bestemmer prisen på en studenterhue, som forklarer, hvilke spørgsmål der afgør regningen, uden at nævne et fast beløb.

Producenterne bag studenterhuerne

Lex.dk fortæller, at huerne traditionelt blev leveret af Thrane og C.L. Seifert A/S, og at de i dag har selskab af blandt andre Wiberg Scandinavia, Cappelino og ABC-gruppen. Vi nævner dem, fordi de findes, og fordi det kan være nyttigt at vide, hvem huen kommer fra, når skolen siger, at den bestiller dem. Vi anbefaler ikke nogen af dem og sammenligner dem ikke. Det er skolens og klassens eget valg, og i mange tilfælde har skolen en aftale, som eleverne følger.

Huen og studentervognen: hører de sammen?

Ja, i praksis. Lex.dk skriver, at studenterne fragtes rundt i lastbiler iført huer, og The Local beskriver, at klassen i Danmark typisk kører rundt i et par uger og besøger hinandens hjem. Huen er altså en del af billedet, når vognen holder foran en klassekammerats hus og forældrene står i indkørslen.

Her er vi på hjemmebane. Vognfest er booking-platformen, hvor en klasse bestiller en studentervogn, og hver elev betaler sin egen andel. Prisen er fast pr. elev og afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er. Der betales et depositum ved bestilling. I kan se, hvad turen koster for netop jeres klasse, i prisberegneren, og læse mere på prissiden.

Det praktiske er, at huen er skolens og producentens sag, mens vognen er bestillingens sag, og de to skal tidsmæssigt passe sammen. Læs hvordan selve kørselsdagen forløber i guiden til dagen, og få overblikket over bestillingen i den komplette guide til studentervognen. Vil I vide, hvilke regler der gælder for kørslen, står de i gennemgangen af reglerne for studenterkørsel.

Studentermössan i Sverige: en nabotradition

Kigger man mod Sverige, finder man en tæt slægtning. Den svenske studentmössa er ifølge The Local en hvid kasket med hvid puld, et sort eller mørkeblåt bånd, sort skygge og en kokarde i blåt og gult. Den bæres ved afslutningen af gymnasiet, og i Sverige lejer klasserne pyntede lad, kaldet studentflak, efter udspringet. Har I lyst til at læse om forskellene, findes der en særskilt guide om den svenske studenterhue.

Sådan planlægger klassen huerne: en tjekliste

Fordi vi ikke kender jeres skole, kan vi ikke sige, hvad der gælder hos jer. Men vi kan give en liste over spørgsmål, som erfaringsmæssigt er gode at få afklaret, inden dagene nærmer sig.

1. Hvem bestiller huerne? Er det skolen, klassen eller den enkelte elev?
2. Hvilken farve og hvilket emblem har vores uddannelse? Spørg skolen, hvis jeres uddannelse ikke står i tabellen ovenfor.
3. Skal navn eller skolens navn broderes på båndet? Og hvornår er sidste frist?
4. Hvornår og hvordan overrækkes huen? Og hvem sætter den på?
5. Hvor opbevares huen indtil da? Lex.dk siger typisk på skolen.
6. Hvem har ret til en sort hue? Lex.dk beskriver, at det i dag gælder elever med en studentereksamen med fem fag på A-niveau. Det er Lex.dks formulering, og skolen eller producenten kan bekræfte, hvad der gælder hos jer.
7. Hvilken dato er vognen bestilt til? Og passer den med, at huerne er overrakt?
8. Hvordan skriver vi i huerne? Aftal tuscher og en rækkefølge, så alle får deres plads.

Når listen er gennemgået, har klassen overblik. Det fylder ikke meget, men det sparer mange spørgsmål i ugerne omkring eksamen, hvor alle har travlt med noget andet.

Kilder

Fakta om huens udseende, historie, farver og ritualer bygger på disse sider. Tjek dem, og spørg altid skolen om lokale skikke.

• Lex.dk: studenterhue
• Videnskab.dk: Hvordan startede traditionen med studenterhuerne?
• The Local: Why do Danish school leavers wear white caps?

Hvad er en studenterhue?

En studenterhue er en fladpuldet kasket, som danske studenter bærer efter bestået afsluttende eksamen. Ifølge Lex.dk er den hvid eller sort med blank sort skygge, filtkant, rem, kokarde og emblem. Båndets farve viser uddannelsen.

Hvilken farve har studenterhuen på de forskellige uddannelser?

Ifølge Lex.dk har STX bordeauxrødt bånd, HF lyseblåt, HHX kongeblåt, HTX marineblåt, EUX gråt, EUD lilla og SOSU-assistent lyslilla. STU har et stribet bånd. Nuancerne kan variere mellem kilder og producenter, så spørg skolen, hvis du er i tvivl.

Hvornår må man tage studenterhuen på?

Efter den sidste eksamen er bestået. Lex.dk skriver, at huen typisk opbevares på skolen, og The Local kalder det uheldigt at tage den på før sidste eksamen. Det er en tradition og ikke en lov, så skolen kan have egne skikke.

Hvem giver en student huen?

Ifølge Lex.dk uddeles huen typisk af lærere, familie eller venner. Hvordan overrækkelsen foregår, varierer fra skole til skole, så spørg skolen, hvem der sætter huen på, og hvornår det sker.

Hvorfor skriver man i studenterhuen?

Det er en tradition, hvor lærere, familie og kammerater skriver hilsner på huen. Ifølge Lex.dk skrives slutkarakteren ofte også. Huen bliver derved et minde fra studentertiden, mange gemmer i årevis.

Hvad er forskellen på hvid og sort studenterhue?

Lex.dk beskriver, at den oprindelige hue var sort med hvidt bånd, mens den hvide blev dominerende fra slutningen af 1800-tallet. I dag er den sorte hue ifølge Lex til elever med en studentereksamen med fem fag på A-niveau. Skolen kan bekræfte, hvem der får den.

Sælger Vognfest studenterhuer?

Nej. Vognfest er en booking-platform for studentervogne og sælger ikke huer. Huen bestilles gennem skolen eller en producent. Hos Vognfest kan klassen bestille vognen til studenterkørslen og se prisen i prisberegneren.

Hænger studenterhuen sammen med studenterkørslen?

Ja, i traditionen. Lex.dk skriver, at studenterne fragtes rundt i lastbiler iført huer. The Local beskriver, at klassen typisk kører rundt i et par uger og besøger hinandens hjem. Se Vognfests guide til studenterkørsel for selve dagen.