Studentermiddag: sådan planlægger I middagen til studenten

En god studentermiddag planlægges ud fra fem spørgsmål: hvem der skal med, hvor I spiser, hvordan I sætter bordet, hvornår taler og mad kommer, og hvad gæsterne skal have hensyn til. Middagen til studenten skal desuden passe ind mellem vognkørsel og eventuel fest, så eleven får tid til at trække vejret. Her er en gennemgang med spørgsmål, et tidsplansforslag og en tjekliste til den nye student.

Studentermiddag: hvad det er, og hvorfor planlægge den for sig selv

Ordet studentermiddag bruges om en middag, familien holder for eleven omkring studenterdagen. Nogle familier samler hele slægten til et langt bord, andre nøjes med de nærmeste, og nogle slår middagen sammen med en større fest. Der findes ikke en fast form, så det eneste rigtige er det, der passer til eleven og familien. Brug derfor det følgende som idéer og spørgsmål, ikke som krav.

Middagen har en anden rytme end en fest. Den er siddende, den har en rækkefølge, og alle er samlet om det samme bord på samme tid. Det gør den god til taler og til at give rum til de gæster, der ikke har lyst til at stå op en hel aften. Til gengæld er den også mere sårbar: Kommer maden for sent, eller er der ikke plads til alle, mærker alle det. Derfor tjener det sig ind at planlægge den for sig selv, også selv om den er en del af en større studenterfest. Har I en bredere fest i tankerne, kan I læse vores guide til at planlægge studenterfesten.

Hvem der skal med til middagen til studenten

Gæstelisten afgør alt andet: bordets form, hvilket sted I kan bruge, og hvor meget der skal laves. Start derfor her, og lad eleven selv komme med sit forslag først. Det er elevens dag, og eleven ved bedst, hvem der skal sidde ved siden af hvem.

• Skriv tre lister. De, der skal med. De, I gerne vil have med. De, der kun kommer, hvis der er plads. Så kan I skrue op og ned, når I kender stedets størrelse.
• Tal om børn. Skal børn med, og skal de have en plads for sig selv med noget at lave? Spørg forældrene, hvad der passer dem.
• Husk, hvem der ikke kan stå længe. Ældre gæster og gæster med nedsat gangfunktion bør have en plads tæt på indgang og toilet.
• Spørg eleven om vennerne. Nogle vil gerne have en ven eller to med til middagen, andre vil hellere se vennerne til festen senere. Begge dele er fine.
• Send en invitation med svarfrist. Skriv klokkeslæt, adresse, om der er parkering, og hvem man kan kontakte med spørgsmål om kost og mobilitet.

Er I mange, kan det betale sig at beslutte tidligt, om I laver én stor middag eller to mindre, for eksempel én for familien og én for vennerne. Det kan gøre begge dele mere intime.

Hvor studentermiddagen kan holdes: hjemme eller ude

Valget handler mest om antal, hænder og energi. Der er ingen rigtig løsning. Her er et overblik over, hvad man typisk skal tænke over ved de to hovedspor.

Overvej også, om middagen skal holdes samme sted som en eventuel fest. Det sparer transport og gør opsætningen enklere, men kræver, at stedet både kan bruges til siddende middag og til fest. Er I i tvivl, så hav en plan B, hvis antallet bliver større end ventet.

Bordplan og bordkort til studentermiddagen

En bordplan lyder formel, men den løser mange små problemer. Gæsterne ved, hvor de skal sidde, ingen står og leder, og I kan sørge for, at folk, der ikke kender hinanden, får nogen at tale med.

Placér eleven og forældrene med omtanke

Mange vælger at placere eleven midt på den ene langside, så alle kan se vedkommende og taleren kan henvende sig direkte. Forældrene kan sidde ved siden af eller lige overfor. Det er et forslag, ikke en regel: Spørg eleven, hvad der føles rart.

Bland grupper, men ikke for ambitiøst

• Sæt gerne en gæst, der kender mange, ved siden af en, der kender få.
• Undgå at placere gæster med tydelige uoverensstemmelser lige overfor hinanden (se afsnittet om familiekonstellationer).
• Sæt børn tæt på deres forældre, eller ved et børnebord, hvis der er plads.
• Placér gæster med mobilitetsbehov, så de ikke skal klemme sig forbi andre.
• Husk en fast plads til den, der holder taler, så vedkommende let kan rejse sig.

Bordkort og et enkelt kort over bordet

Små bordkort med navn gør det nemt. Hænger I et lille bordkort op ved indgangen, ser gæsterne straks, hvor de skal hen. Har I dekoreret bordet, kan I hente idéer i vores guide til pynt til studenterfesten.

Taler til studentermiddagen: hvem, hvornår og hvor længe

Taler er ofte middagens hjerte, men de kan også trække i langdrag, hvis ingen styrer dem. Gør det til en aftale fra start.

• Spørg, ikke bestem. Nogle elsker at holde tale, andre bryder sig ikke om det. Lad ingen blive overrumplet, og spørg eleven, om der er nogen, vedkommende gerne vil høre eller slippe for.
• Vælg en toastmaster. En person, der styrer, hvem der siger noget og hvornår, er guld værd. Det kan være en onkel, en ven af familien eller en af forældrene.
• Sæt en grov ramme. Bed talerne om at holde sig til et par minutter hver. Det er et forslag, ikke et diktat, men det forhindrer, at maden bliver kold.
• Tal efter en ret, ikke midt i den. Mange synes, det fungerer bedst at lade talerne komme mellem retterne, så gæsterne kan lytte uden at skære i kødet samtidig.
• Overvej elevens eget ord. Hvis eleven har lyst, kan vedkommende sige tak til sidst. Men det skal være frivilligt.

Hvis nogen vil læse noget højt eller fortælle en historie fra elevens skoletid, så bed dem gerne tænke på, hvad hele bordet kan grine med, ikke kun de nærmeste. Det er en god tommelfingerregel at undgå private vittigheder, som eleven ikke selv ville dele.

Tidsplan for studentermiddagen (forslag)

Herunder er et forslag til rækkefølgen. Ret tiderne til, så de passer til jeres dag og til kørslen. Mange skal først hjem, skifte tøj og samle sig, før middagen starter.

Regn med, at alt tager længere tid, end man tror. Det er bedre at have en afslappet middag med luft i end en stram, hvor alle kigger på uret.

Allergier og kostbehov: sådan spørger I uden at gøre det akavet

Spørg altid. Det bedste tidspunkt er allerede i invitationen, hvor I kan bede gæsterne om at oplyse allergier, intolerancer og kostønsker, når de svarer. Så undgår I, at nogen skal rejse sig midt i middagen og forklare sig.

• Allergier og intolerancer. Bed om præcise oplysninger: Hvad må personen ikke få, og hvor alvorligt er det? Bed gerne gæsten selv fortælle, hvad der er brug for.
• Livsstil og tro. Nogle spiser vegetarisk, vegansk eller følger religiøse madregler. Det er ikke noget, I skal diskutere, kun tage hensyn til.
• Børn og ældre. Børn kan have brug for noget enkelt. Ældre kan have brug for noget, der er lettere at tygge.
• Drikkevarer. Sørg for, at der er drikkevarer, som alle gæster kan få, også børn.
• Mærkning. Hvis maden stilles frem, så skriv kort, hvad den indeholder, så gæsterne selv kan se det.

Mange løser det ved at vælge en menu, hvor flere retter kan spises af de fleste, og lave en enkelt alternativ ret til dem med særlige behov. Det er nemmere end at lave en helt ny menu pr. gæst. Har I brug for idéer til selve maden, så se kategorierne i vores guide til mad til studenterfesten. Her er der ingen opskrifter, kun retningslinjer for, hvordan I tænker maden ind.

Familiekonstellationer og hensyn omkring bordet

Familier ser forskellige ud. Nogle elever har forældre, der bor sammen. Andre har skilte forældre, nye partnere, bonusforældre, plejefamilie eller vokser op med bedsteforældre. Og nogle gange har familien historier, der gør, at ikke alle ønsker at sidde side om side. Studentermiddagen er et af de øjeblikke, hvor det fylder.

Start med eleven

Spørg eleven, hvem vedkommende vil have med, og hvordan vedkommende vil have det. Det er vigtigere end, hvad der er "sædvanligt". Elevens ønsker gælder, også hvis de ikke svarer til familiens ønsker.

Skilte forældre og nye partnere

• Tal med begge forældre på forhånd, og find ud af, hvad der er rart for alle. Det kan være, at der skal to middage, eller at man deler dagen op.
• Overvej bordplaceringen. Sæt dem ikke lige overfor hinanden, medmindre de selv vil.
• Sig til nye partnere, hvad der forventes. Er de inviteret, eller kommer de kun til festen?
• Husk, at ingen skal føle sig udeladt. Et kort ord fra værten kan gøre meget.

Nye og store familier

Er der mange søskende, halv- og stedsøskende, og bedsteforældre fra flere sider, så tag et ekstra minut til taler og bordplan. Sørg for, at alle får en plads, hvor de kan høre og være med. Og mind gerne eleven om, at det er helt i orden at sige, hvis det bliver for meget.

Sorg og fravær

Nogle gange savner man nogen ved bordet. Hvis eleven har lyst, kan I give det plads, for eksempel med en kort tanke i en tale, et billede eller en tom stol. Men gør det kun, hvis eleven ønsker det.

Middagen mellem vognkørsel, gilde og fest

Studentermiddagen er sjældent det eneste, der sker på dagen. Klassen kører måske rundt på en vogn, og der kan være et gilde eller en fest ovenpå. Derfor skal I tænke i tid og energi, ikke kun i mad.

• Find kørslens tidsrum først. Læs hvordan dagen med studenterkørsel foregår, og regn ud, hvornår eleven realistisk er hjemme. Planlæg middagen efter det, ikke omvendt.
• Byg en pause ind. Efter en lang dag på en vogn har eleven brug for vand, mad, tørt tøj og et øjebliks ro. Sæt gerne en time af.
• Husk transport. Hvem henter eleven, hvor skal eleven skifte tøj, og hvordan kommer gæsterne til stedet? Ruteplanlægningen kan hjælpe med at se, hvor og hvornår vognen er færdig: se ruteplanlægning til studenterkørsel.
• Aftal med klassen. Spørg kammeraterne, hvornår deres middage og fester ligger, så ingen skal vælge mellem to ting samme aften.
• Er der et gilde? Så kan middagen være gildets hovedpunkt eller en tidligere, mindre middag. Få overblik i vores guide til at planlægge studentergildet.

Når klassen bestiller en vogn hos Vognfest, har hver elev sin egen personlige betalingskode, og andre kan betale en elevs andel med den kode. Det betyder, at familien ikke behøver at blive fastlåst i et fælles regnskab, og at en bedsteforælder for eksempel kan betale elevens andel, hvis familien vil det. Læs mere i guiden om at dele regningen for studenterkørsel. Skal I se, hvad vognen kommer til at koste for jeres klasse, kan I bruge prisoversigten.

Praktisk tjekliste til studentermiddagen

Tjeklisten er til at printe eller kopiere ind i telefonen. Streg ud, hvad der ikke passer, og tilføj det, der gør.

Uger før

• Aftal dato, tidspunkt og gæsteliste med eleven.
• Vælg sted: hjemme eller ude. Reservér i god tid.
• Send invitation med svarfrist og spørgsmål om kost og mobilitet.
• Fordel opgaverne: mad, drikke, borddækning, musik, oprydning, billeder.
• Aftal, hvem der er toastmaster, og hvem der holder tale.

Dagene før

• Saml svar og færdiggør bordplanen.
• Skriv bordkort og et lille program.
• Tjek, at der er stole, tallerkener, glas og bestik nok.
• Køb varer, der kan holde sig. Planlæg, hvad der skal laves først.
• Tjek vejret og forbered en plan B, hvis noget skal stå udenfor.

Selve dagen

• Gør klar i god tid, før eleven kommer hjem fra kørslen.
• Udpeg en kontaktperson til hjælperne, så værten ikke skal spørges om alt.
• Sørg for vand og et let mellemmåltid til eleven.
• Tag billeder, men udpeg gerne en person til det, så alle kan være med.
• Sig tak til gæsterne, før de går.

Bagefter

• Ryd op i fællesskab, eller aftal på forhånd, hvem der gør hvad.
• Saml billeder, så ingen skal jagte dem senere.
• Tak dem, der hjalp.

Fælder, der ofte ødelægger en studentermiddag

• For stram tidsplan. Kørslen kan trække ud, og eleven skal nå at skifte. Byg luft ind.
• For mange taler. Aftal rammen på forhånd, og få en toastmaster til at styre.
• Glemte hensyn. Allergier, mobilitet og familierelationer afgør meget. Spørg i invitationen.
• Ingen plan B. Hvis flere gæster kommer, end I regnede med, eller vejret skifter, skal der være en nødløsning.
• Alt hviler på én. Fordel opgaverne, så værten kan deltage i middagen.
• Eleven glemmes. Det er elevens aften. Mind jer selv om at spørge eleven undervejs.

Er I stadig i tvivl om, hvad hele dagen indeholder, kan den komplette guide til studentervognen give et overblik, og siden om studenterkørsel forklarer, hvad kørslen består af.

Hvornår skal vi begynde at planlægge studentermiddagen?

Det afhænger af, hvor stor middagen skal være. Er der mange gæster eller et lokale, der skal bookes, er det en fordel at starte flere uger i forvejen. En lille middag derhjemme kan klares på kortere tid. Det vigtigste er at fastlægge dato og gæsteliste tidligt.

Hvordan skal vi placere gæsterne ved bordet?

Spørg eleven først, og placér derefter forældre, bedsteforældre og søskende, så alle kan høre og blive hørt. Bland gerne grupper, men undgå at sætte gæster med tydelig uoverensstemmelse lige overfor hinanden. Husk at placere gæster med mobilitetsbehov, så de let kan komme ind og ud.

Skal der være taler til studentermiddagen?

Det er ikke et krav, men mange synes, at et par korte taler gør middagen mere personlig. Spørg dem, der skal tale, i god tid, og vælg en toastmaster, så rækkefølgen er klar. Ingen bør presses til at tale, og eleven bør have lov til at sige fra.

Hvordan tager vi hensyn til allergier og kostønsker?

Bed om oplysningerne i invitationen, og skriv præcist, hvad der skal oplyses. Vælg en menu, hvor de fleste retter kan spises af alle, og lav en enkelt alternativ ret til dem med særlige behov. Hvis I bruger et sted udenfor hjemmet, så aftal allergier skriftligt og i god tid.

Skal middagen ligge før eller efter vognkørslen?

Det bestemmer I selv, og der er ingen fast regel. Mange synes, det er rart at give eleven tid til at komme hjem, skifte og få mad, før gæsterne kommer. Find derfor først ud af kørslens tidsrum og planlæg derefter middagen. Spørg gerne klassen, hvordan de andre har planlagt, så ingen skal vælge mellem to arrangementer.

Arrangerer Vognfest studentermiddage eller fester?

Nej. Vognfest er en booking-platform for studentervogne, hvor klassen bestiller vogn og chauffør og betaler hver for sig. Vi arrangerer ikke middage, fester eller gilder, og vi leverer ikke mad, lokaler eller pynt. Du kan bruge prisberegneren til at se, hvad vognen vil koste for jeres klasse.