Studenterfest pynt: idéer til bord, loft, indgang og foto

God studenterfest pynt behøver ikke være dyr eller omfattende: vælg ét farvetema, læg kræfterne på de steder, gæsterne ser mest (indgangen, bordene og et fotoområde), og lav resten enkelt. Her er idéer til bordpynt, loft og vægge, velkomst og huen som pynt, en opdeling af, hvad I kan lave selv eller leje, og en tidsplan, så pyntningen ikke æder dagen før.

Før I pynter: hvad skal pynten egentlig gøre?

Pynt er ikke et mål i sig selv. Den skal gøre rummet festligt, hjælpe gæsterne til rette og give nogle gode steder at tage billeder. Når I har det i baghovedet, bliver det lettere at sige nej til alt det, der bare fylder. Start derfor med tre spørgsmål: Hvor mange gæster kommer der? Hvor meget tid har I i lokalet, før gæsterne ankommer? Og hvad ønsker eleven selv?

Det sidste er vigtigst. Det er elevens dag, og nogle drømmer om balloner og guirlander overalt, mens andre helst vil have et roligt bord med blomster og lys. Lad eleven sige sin mening om stil og farver, før noget bliver indkøbt. Resten af planlægningen, fra gæsteliste til program, står i guiden til at planlægge studenterfesten. Her tager vi kun pynten.

Farvetema til studenterfesten

Et farvetema er den hurtigste vej til, at pynten ser samlet ud, også selvom den er købt og lavet forskellige steder. Vælg to eller tre farver, og hold jer til dem. En enkelt accentfarve kan give liv til en ellers rolig palet.

Hent inspiration i huens farver

Mange vælger elevens uddannelse som udgangspunkt, fordi huens bånd har forskellige farver på de forskellige uddannelser. Hvad farverne betyder, kan I læse i guiden om studenterhuens farver. Det er kun en idé: Ingen regel siger, at pynten skal matche huen. Eleven kan lige så godt vælge en yndlingsfarve, en farve fra tøjet eller noget helt tredje.

Tre enkle farvebrug

• Neutral base: hvide eller lyse duge og servietter, og farven kommer fra blomster, bånd og balloner.
• Tone i tone: flere nuancer af samme farve giver en rolig og elegant stemning.
• Kontrast: to farver, der står tydeligt mod hinanden, giver et mere legende udtryk.

Tag et billede af lokalet, før I beslutter jer. Mørke vægge, farvede gardiner eller et gulvtæppe kan ændre, hvordan farverne virker.

Borddækning og bordpynt

Bordene er det sted, gæsterne bruger flest timer, så det er her, pynten giver mest. Se også afsnittet om bordpynt og bordkort i planlægningsguiden; her får I nogle flere vinkler.

Bordløberen eller dugen som base

En løber eller en dug i en enkelt farve skaber ro. Mønstrede duge kan være svære at kombinere med anden pynt, så hold dem enkle, hvis resten er livlig.

Midterpynt, der ikke er i vejen

• Hold midterpynten lav eller helt høj og smal, så gæsterne kan se hinanden over bordet.
• Små vaser, krukker eller flasker med blomster eller grønt kan gentages langs bordet i stedet for ét stort arrangement.
• Overvej at lade pynten kunne flyttes, så den ikke er i vejen, når maden kommer ind. Hvad der skal stå på bordene, afhænger af menuen; se idéer til maden.
• Brug evt. et fotokort af eleven i et lille stativ som bordpynt: eleven som barn, som teenager og nu.

Bordkort og navne

Bordkort er pynt og praktik på én gang. De kan være håndskrevne kort, et lille flag, en etiket på en serviet eller et blad med navnet på. Husk læsbar skrift, så ældre gæster ikke skal famle efter brillerne.

Lys

Lys giver stemning, men brug dem med almindelig forsigtighed. Hvis I vil have levende lys, så sørg for, at de står stabilt og væk fra papir, stof og guirlander, og at nogen holder øje med dem. LED-lys og lyskæder er et alternativ, hvis rummet er trangt, eller der er børn med. Spørg også stedets ejer, om der er regler for brug af levende lys.

Loft, vægge og lokalet som helhed

Et tomt loft og nøgne vægge kan få et lokale til at føles stort og køligt. Heldigvis er det her, I kan få meget ud af lidt.

• Guirlander og flag: en lang guirlande langs en væg eller på tværs af loftet samler rummet.
• Balloner: en klase i hjørnerne eller en bue over en indgang virker ofte mere end mange enkelte spredt rundt.
• Papirpynt: pomponer, papirlanterner og vifter kan hænge i loftet og kan ofte laves i klassen eller familien.
• Lyskæder: varmer et lokale op om aftenen og kan hænge på en væg som baggrund til billeder.
• Tekst: et banner med elevens navn og "Tillykke" er klassisk og kan gå igen i fotoområdet.

Spørg først stedet, hvordan I må hænge pynt op. I et forsamlingshus, en skole eller en lejet sal kan der være regler om tape, søm og krog, og der kan være loftshøjder, hvor I ikke selv kan nå. Brug tape, der kan fjernes igen, og test det på et skjult sted.

Indgang og velkomst

Det første indtryk er indgangen. Her kan I gøre meget med få midler, og det er også her, gæsterne skal vide, at de er det rigtige sted.

• Et velkomstskilt med elevens navn og eksamen eller uddannelse.
• En lille pyntet indgang: en bue af balloner, en række krukker med blomster eller to ens planter ved døren.
• Et kort over pladserne eller en bordplan, så gæsterne hurtigt finder deres bord.
• En gæstebog eller et sted til hilsner: en kasse, en krukke eller en væg, hvor gæsterne kan lægge et kort til eleven.
• Vejvisning udenfor, hvis stedet er svært at finde. Det er mindre pynt og mere service, men gæsterne sætter pris på det.

Tænk også på tilgængelighed. Pynt, der står i vejen for kørestole, rollatorer eller barnevogne, gør mere skade end gavn.

Huen som pynt: stil den frem, men spørg eleven

Studenterhuen er det mest genkendelige symbol på dagen, og mange kan godt lide at bruge den i dekorationen. Ifølge Lex.dk er huen en del af studenterens tradition og bæres normalt, når den sidste eksamen er bestået. Netop fordi huen er så personlig, anbefaler vi at spørge eleven, før den bliver en del af dekorationen. Nogle vil gerne have huen på en pyntet plads i indgangen, mens andre helst vil have den på hovedet eller i tasken.

Hvis eleven er med på idéen, kan huen stå som centrum på en lille opstilling:

• Huen på et lille bord eller en hylde ved indgangen sammen med billeder af eleven gennem årene.
• En bordløber med huens farver som baggrund til opstillingen.
• Huen som en del af fotoområdet, så gæsterne kan tage billeder med eleven.

Hvis klassekammerater og gæster skal skrive i huen, så aftal det med eleven først og læs om traditionen i vores guide om, hvad man skriver i studenterhuen. En komplet gennemgang af huens udseende og historie ligger i den store guide til studenterhuen. Pas på huen under festen: Mad, drikke og pynt som sprøjter eller konfetti kan ramme den, og en hue er ikke nem at erstatte.

Fotoområde: et lille hjørne med stor effekt

Et fotoområde giver gæsterne et sted at tage billeder, og eleven får billeder med alle, der kom. Det behøver ikke være avanceret.

• Baggrund: en væg med lyskæder, en pyntet gardin eller et banner. Baggrunden skal være ens, så billederne ligner hinanden.
• Lys: placer fotoområdet, hvor der er godt lys, og undgå modlys fra vinduer.
• Rekvisitter: skilte med sjove sætninger, briller eller en lille tavle, hvor gæsterne kan skrive en hilsen.
• Plads: sørg for, at der er plads til en gruppe, og at fotografen kan stå langt nok tilbage.
• Fotograf: udpeg en person, der tager de vigtigste billeder, så ikke alt hviler på eleven selv.

Hvis klassen kører rundt på vogn om dagen, er der ofte også billeder derfra; se hvordan kørselsdagen foregår. Billeder fra vognen kan eventuelt hænges op eller vises på en skærm til festen.

Lav selv, lej eller køb: en kategorioversigt

Der er ingen rigtig fordeling. Nedenfor er pynt sorteret efter, hvor det typisk er lettest at gribe an; det er et forslag, ikke en facitliste.

Spørg først i familien og klassen

Før I køber noget, så spørg rundt. Mange har en lyskæde, vaser, duge eller flag liggende fra tidligere fester, og nogle vil gerne låne dem ud. En fælles liste i klassens gruppe eller i familien kan spare både penge og affald.

Tidsplan for pyntningen

Pyntningen kommer ofte i klemme, fordi den sker sidst. En enkel tidsplan hjælper, og den passer ind i den større plan fra guiden til festen. Forslagene herunder kan skubbes, afhængigt af hvor tidligt I får adgang til lokalet.

Hav gerne to-tre hjælpere. En pyntegruppe fra klassen eller familien gør arbejdet hurtigere og sjovere. Aftal, hvem der har ansvaret, så ikke alle står og venter på hinanden.

Oprydning og bæredygtighed

Pynten er kun i brug i få timer, så det er værd at tænke over, hvad der sker bagefter. Her er nogle råd, der ikke koster noget.

• Vælg genbrugeligt: stofduge, krukker og lyskæder kan bruges igen, mens engangsting ofte bare ender i skraldespanden.
• Lån og lej frem for at købe ting, I kun skal bruge én gang.
• Brug planter og blomster fra egen have eller i potter, som gæsterne kan tage med hjem.
• Undgå konfetti og glimmer, der er svære at feje op og sidder længe, især udendørs. Spørg stedet, om det er tilladt.
• Sortér affald efter stedets regler, og lav en plan for, hvor kasserne med pynt skal stå, så de ikke bliver i vejen.
• Gem det bedste: et banner eller en guirlande kan blive til erindring, eller kan gå videre til næste klasse eller søskende.

Hvis I lejer lokale, så aftal på forhånd, hvem der rydder op, og hvornår I skal være ude. Det er den slags, der ellers giver irritation sidst på natten.

Pynt på studentervognen: aftal det med vognmanden

Mange klasser pynter vognen, og det kan være en del af dagens sjov. Men pynt på selve vognen skal aftales med vognmanden. Vognfests kundeservice skriver, at hvis I har særlige ønsker til vognen, for eksempel pynt, skal I kontakte dem i god tid før turen. Det er derfor en dårlig idé at dukke op med baner, plakater og guirlander uden at have spurgt. Læs mere om, hvad der skal på plads i den komplette guide til studentervognen, og om hvordan I lejer en studentervogn trin for trin.

Er I kommet til festen, behøver pynten ikke at hænge sammen med vognens. Hvis klassen vil have et fælles motiv, kan farverne gå igen, men det er ikke et krav. Hvis I også skal holde et studentergilde sammen med klassen eller forældrene, kan I dele pynten og udgifterne imellem jer.

En gave til dagen: del af elevens andel af vognen

Hører I til dem, der undrer jer over, hvad man kan give eleven, kan en betaling til vognen være en mulighed. Hver elev på Vognfest har sin egen personlige betalingskode, og alle kan betale en elevs andel ved at bruge elevens kode. Det kan være en måde for familien at bidrage på, hvis eleven selv ønsker det. Hvordan det fungerer, står under sådan betaler eleverne. Se også siden om studenterkørsel for, hvad kørslen indeholder.

Tjekliste til studenterfest pynten

• Eleven har sagt ja til stil og farver.
• Lokalet er målt, og reglerne for ophængning er afklaret.
• Der er lavet en liste over det, der skal laves, lejes, lånes og købes.
• Huens plads i pynten er aftalt med eleven.
• Fotoområdet har lys, plads og en fotograf.
• Pyntegruppen og tidspunktet for pyntning er aftalt.
• Pynt på vognen er aftalt med vognmanden.
• Oprydning og aflevering af lånt pynt har en ansvarlig.

Kilder

Oplysningen om huen stammer fra nedenstående kilde. Resten af guiden er almindelige råd og forslag, ikke fakta eller regler.

• Lex.dk: studenterhue

Hvor meget skal man pynte til en studenterfest?

Det afgør I selv. Mange nøjes med bordpynt, en pyntet indgang og et fotoområde. Resten er et plus. Start med dem, gæsterne ser mest, og lad eleven sige til, hvis det bliver for meget eller for lidt.

Hvilke farver skal man vælge til studenterfesten?

Der er ingen regel. Mange tager udgangspunkt i huens bånd eller elevens yndlingsfarve. Vælg to eller tre farver, og hold jer til dem; så ser pynten samlet ud, selv om den er skaffet forskellige steder.

Skal huen bruges som pynt til studenterfesten?

Huen er personlig, så spørg eleven først. Hvis eleven vil, kan den stå fremme ved indgangen eller i fotoområdet, men pas på den, så den ikke får mad, drikke eller konfetti på sig.

Hvad kan man lave selv af studenterfest pynt?

Guirlander, papirpynt, bannere, skilte, bordkort og fotobaggrund er nemme at lave selv. Duge, borde, stole og service lejes eller lånes ofte. Spørg familie og klasse, før I køber noget nyt.

Hvornår skal man pynte til studenterfesten?

Lav det, der kan laves på forhånd, uger før, og hent blomster og balloner så sent som muligt. Selve pyntningen i lokalet kræver ofte et par timer og to-tre hjælpere. Spørg stedet, hvornår I kommer ind.

Må man pynte studentervognen?

Pynt på vognen skal aftales med vognmanden på forhånd. Vognfests kundeservice skriver, at ønsker om blandt andet pynt skal meddeles i god tid før turen, så vent ikke til dagen.

Sælger Vognfest pynt til studenterfesten?

Nej. Vognfest leverer kun studentervognen med chauffør til kørslen. Pynt, huer, blomster, mad og lokale skal I ordne andetsteds. Prisen på vognen kan I regne på i prisberegneren.