Studentergilde: sådan planlægger I gildet for familie og venner

Et studentergilde er i daglig tale det måltid og den sammenkomst, hvor familie og venner samles om den nye student, ofte på studenterdagen eller dagene efter. Det er ikke det samme som studenterkørslen, hvor klassen kører rundt på vogn. Her er en plan for gildet: tidslinje, gæsteliste, sted, mad, borddækning, bordplan, taler, pynt, rollefordeling og de fælder, der oftest går skævt.

Hvad er et studentergilde?

Ordet gilde bruges om en sammenkomst, hvor mange mennesker spiser, drikker og fester sammen. Sådan beskriver Den Danske Ordbog ordet. Et studentergilde er altså i daglig tale festmåltidet for familie og venner, hvor den nye student er i centrum. Vi har ikke fundet en sikker kilde, der fastlægger, hvordan et studentergilde "skal" foregå, så alt nedenfor er råd og forslag, ikke regler eller tradition. Nogle kalder det en studenterfest, andre en studentermiddag eller et gilde, og begreberne glider ind i hinanden.

Når du hører folk sige "vi holder gilde", mener de som regel et arrangement, hvor der er mad, taler og samvær. Den bredere planlægning af en studenterfest, med musik, budget og aftenens forløb, står i guiden til studenterfesten. Her går vi dybere i selve gildet som måltid: invitationen, borddækningen, bordplanen og programmet.

Studentergilde, studenterkørsel og studenterfest: tre forskellige ting

Studenterdagen rummer ofte flere elementer, og det hjælper at holde dem ude fra hinanden, når I planlægger.

• Studenterkørslen er klassens fælles tur. Klassen sidder på en vogn og kører rundt til hjemmene. Den er planlagt af klassen, ikke af familien. Læs hvordan dagen foregår, eller se overblikket på siden om studenterkørsel.
• Gildet er familiens eller hjemmets måltid for gæster, der kommer for elevens skyld. Det handler om at spise sammen, holde taler og fejre.
• Studenterfesten er det bredeste begreb og kan være både gildet og en senere fest med musik og venner.

Mange familier holder gildet efter kørslen, men det er et forslag, ikke en regel. Nogle holder gilde dagen før, andre en weekend senere. Vigtigst er, at eleven ikke skal nå begge dele uden pause.

Tidslinje: planlæg studentergildet uge for uge

Brug tidsplanen som huskeliste og ret den til jeres dato.

Gæster til studentergildet: hvem skal med?

Gæstelisten styrer alt andet. Lad eleven skrive sin egen drømmeliste først, og læg derefter familiens ønsker oveni. Et gilde har typisk et mere afgrænset præg end en stor fest, fordi alle skal kunne sidde og spise sammen, men det afgør I selv.

Sådan afgrænser I listen

• Del gæster i tre grupper: dem, der skal med, dem, I gerne vil have med, og dem, der kommer med, hvis der er plads.
• Tænk på alle slags familier: forældre, stedforældre, bedsteforældre, søskende, onkler, tanter og nære venner. Spørg eleven, hvordan siddearrangementet føles for vedkommende.
• Spørg om klassekammerater og venner skal med til selve måltidet eller først komme senere. Mange har deres egne planer samme dag.
• Noter særlige behov: allergier, kørestolsadgang, små børn og ældre, der skal sidde nær toilettet.

Invitation til studentergilde: hvad skal der stå?

En god invitation sparer mange spørgsmål. Skriv det, gæsten har brug for at vide, og hold tonen jeres egen.

• Hvem og hvad: hvem der fejres, og at det er et gilde.
• Hvornår: dato, mødetid og cirka sluttidspunkt.
• Hvor: adresse, parkering og vej ind, hvis stedet er svært at finde.
• Svarfrist og kontakt: et konkret navn og nummer.
• Mad og behov: bed om besked om allergier og kostønsker.
• Gaver: hvis I vil nævne det, så skriv det venligt og frivilligt. Mange kan godt lide at vide, om eleven ønsker noget bestemt eller slet intet. Mere om idéer i guiden til studentergaver.
• Ønsker til dagen: hvis eleven gerne vil have taler, sange eller bestemte hilsner, så skriv det.

Send invitationen på det medie, gæsterne bruger: brev, mail eller besked. Spørg ældre gæster, om de foretrækker papir. Husk en påmindelse en uge før svarfristen, hvis svarene mangler.

Sted til studentergildet

Hjemme giver det mest personlige gilde, men kræver plads og hjælp til opvask og oprydning. Et lejet lokale giver plads til flere og færre opgaver derhjemme, men binder jer til tider. Haven er en mulighed, hvis I har plan B for vejret.

Spørg stedet, hvor mange der kan sidde ned, hvornår I kan komme ind og pynte, om der er køkken og opvask, og om der er adgang uden trapper. Få aftalerne på skrift. Mere om steder står i guiden til studenterfesten.

Mad til studentergildet

Gildets kerne er maden. Der er tre almindelige modeller, og ingen er den rigtige:

• Siddende middag med serveringer og tid til taler imellem. Giver mest festlig stemning, men kræver koordinering.
• Buffet eller fade på bordet, hvor gæsterne forsyner sig. Fleksibelt og nemmere at tilpasse til forskellige ønsker.
• Pot luck, hvor gæsterne medbringer hver en ret. Kræver en tydelig liste, så retterne supplerer hinanden.

Overvej en enkel menu, I kan lave eller bestille uden at stå i køkkenet hele aftenen. Tænk på vegetarer, allergikere og børn. Sæt små skilte ved retterne. Husk vand, kaffe, te og alkoholfrie drikke til alle, og afsæt tid til kagen. Læs om fødevarehygiejne og opbevaring hos Fødevarestyrelsen, hvis I laver maden selv og ikke er vant til store mængder.

Borddækning til studentergildet

Borddækningen sætter stemningen, før nogen har sagt noget. Tænk i lag: dug eller løber, service, glas, servietter, bordkort og pynt. Det behøver ikke være dyrt eller fint, men det skal være ensartet nok til, at bordet ser samlet ud.

Idéer til borddækningen

• Vælg et farvetema, for eksempel elevens uddannelsesfarve. Se guiden om huens farver.
• Brug en lang tavle eller bord i stedet for mange små, hvis stedet tillader det. Det giver et mere samlet gilde.
• Sæt fotos fra skoletiden og barndommen på bordet eller en billedrække på væggen.
• Læg et lille kort ved hver tallerken, hvor gæsterne kan skrive en hilsen, som eleven kan læse bagefter.
• Brug lave blomster og lys i stedet for høje buketter, så gæsterne kan se hinanden og talerne.
• Tjek, om levende lys er tilladt. Det kan stedet afgøre.
• Regn med ekstra stole, tallerkener og glas. Der kommer altid én mere.

Lav en prøvedækning af et enkelt sted, før I dækker hele bordet. Så kan I se, om der er plads til tallerken, glas og serveringsfade samtidig.

Bordplan og bordkort til studentergildet

Bordplanen afgør, hvem gæsterne taler med hele aftenen. Den kan være det mest vedkommende element i et gilde med mange generationer.

• Placer eleven et sted med god udsigt til rummet og kort vej til talerne.
• Bland familie og venner, men sæt ikke nogen helt alene. Placér gæster, der ikke kender nogen, ved siden af en, de kender.
• Tænk over familieforhold. Spørg diskret eleven eller de nærmeste, hvis der er nogen, der bedst sidder ved forskellige borde, uden at gøre det til et stort emne.
• Sæt ældre gæster tæt på toilettet og væk fra højttalere.
• Skriv bordkort tydeligt, med stor skrift. Hav en kopi af planen i lommen og én hos værten.

Uden bordplan kan en fri plads også fungere godt, især ved buffet. Men så skal I sikre, at der er stole nok og at en enkelt person ikke ender alene i et hjørne.

Program og taler til gildet

Programmet behøver ikke at være langt. Få klare punkter og tid imellem er nok.

1. Velkomst og kort præsentation af aftenen.
2. Første tale, tit fra forældre eller en nærmeste, mens alle er friske.
3. Mad. Lad folk tale i fred.
4. Flere taler, sange eller indslag fra søskende, venner eller en lærer.
5. Kage eller dessert, og elevens tak.
6. Samvær, fotos og evt. musik.

Råd til talerne

• Aftal, hvem der taler, og hvor længe. Tre til fem minutter er ofte rigeligt.
• Skriv stikord. Fortæl en konkret historie hellere end en liste af egenskaber.
• Spørg eleven på forhånd, om der er noget, vedkommende ikke vil have fortalt.
• Sørg for, at alle kan høre. Brug evt. mikrofon i større lokaler.
• Lad eleven sige tak, men gør det ikke til et krav, hvis eleven ikke har lyst til at tale.

Pynt og stemning

Pynt er mere end borde. Tænk også på indgangen, så gæsterne mærker, at de er kommet det rigtige sted, og på et hjørne til fotos. Et skilt, et par balloner eller en blomsterbue kan række langt.

Huen er et naturligt pyntelement. Ifølge Lex.dk bruges huen især i ugerne efter eksamen og til studenterfesterne. Tal med eleven om, om huen skal sidde på hovedet, ligge på bordet eller være en del af hilsnerne. Læs mere i den komplette guide til studenterhuen.

Rollefordeling: hvem gør hvad?

Et gilde kan blive meget for én person. Fordel opgaverne, før dagen, og skriv dem ned.

Eleven bør ikke have en rolle på dagen. Det er elevens gilde, ikke elevens arbejde.

Gilde, studenterdag og vogn: hvordan hænger det sammen?

Det er almindeligt at planlægge kørsel rundt på vogn først og gildet bagefter, men det er kun et forslag. Hvis klassen kører om dagen, så regn baglæns fra det tidspunkt, hvor eleven er hjemme, og læg en pause ind, så eleven kan skifte tøj, spise lidt og tage imod gæster. Giv gildet en blød start, for eksempel med drikkevarer og snacks, så en forsinket vogn ikke ødelægger maden.

Er gildet hjemme hos eleven, kan klassen aftale, om huset kan være et stop på ruten. Det kræver, at klassen og ruteplanlæggeren er enige. Læs mere i guiden til ruteplanlægning.

Hos Vognfest er prisen for vognen fast pr. elev og afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er. Ved bestilling betales et depositum. Hver elev har en personlig betalingskode, og man kan betale en elevs andel ved at bruge elevens kode. Det kan være en mulig gave fra familien, hvis eleven ønsker det. Prisen dækker kun vogn og chauffør, ikke gildet. Læs den komplette guide til studentervognen.

Fælder ved studentergildet

Gildet starter, før eleven er hjemme

Kørsel bliver ofte forsinket. Lad ikke de fremmødte vente uden noget at drikke, og lad ikke eleven komme direkte fra vognen til et fuldt bord uden pause.

Plads og stole mangler

Tæl stole, borde og service i god tid. Husk børn og dem, der melder sig sent.

Taler, der trækker ud

Aftal tid på forhånd, og placer talerne imellem retterne, ikke alle sammen til sidst.

Allergier glemmes

Spørg i invitationen, og skriv det, der er i retterne, på små skilte.

Uklar økonomi

Hvis flere bidrager, så tal åbent om, hvem der tager sig af hvad, i god tid.

Alle skal ordne alt

Bruger værterne hele aftenen i køkkenet, ender de med at misse gildet. Del opgaverne.

Kilder

• Den Danske Ordbog: gilde
• Lex.dk: studenterhue

Hvad er et studentergilde?

I daglig tale er et studentergilde en sammenkomst med mad, hvor familie og venner fejrer den nye student. Der er ikke fastlagte regler for, hvordan det skal foregå, så form og størrelse bestemmer I selv.

Hvad er forskellen på studentergilde og studenterkørsel?

Studenterkørslen er klassens fælles tur på vogn rundt til hjemmene. Gildet er familiens måltid og fest for gæsterne. De planlægges hver for sig, men tidsplanen skal passe sammen.

Hvornår skal vi begynde at planlægge studentergildet?

Otte til ti uger før er et godt udgangspunkt, især hvis I vil have et bestemt sted. Er der kortere tid, så tag dato, sted og gæsteliste først og gør resten enklere.

Hvad skal der stå i invitationen til studentergildet?

Hvem der fejres, dato og tid, adresse, svarfrist og kontaktperson samt en opfordring til at oplyse allergier. Hvis I vil, kan I nævne ønsker om gaver, venligt og frivilligt.

Hvordan laver man en bordplan til et studentergilde?

Placer eleven centralt, bland familie og venner, men sæt gæster, der ikke kender nogen, ved siden af en kendt person. Skriv tydelige bordkort og hav en kopi af planen.

Skal gildet ligge før eller efter kørslen?

Det afgør I selv. Mange lægger kørslen først og gildet bagefter, men så skal der være en buffer og en pause til eleven. Andre holder gildet en anden dag.

Leverer Vognfest mad, lokale eller pynt til studentergildet?

Nej. Vognfest leverer kun studentervogn med chauffør til kørslen. Gilde, mad, lokale og pynt skal I ordne andetsteds. Vognens pris er fast pr. elev og kan regnes i prisberegneren.