STU studenterhue: den stribede hue og jeres studenterdag

En STU studenterhue er en hue med et stribet bånd. Ifølge Lex.dk er det netop striber, der kendetegner båndet for dem, der har gennemført en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), ligesom bordeauxrødt hører til STX og lyseblåt til HF. Det er deres hue og deres dag. Her kan du læse, hvad STU er, hvordan studenterdagen kan planlægges, så alle er med, og hvad vognmanden er godt tjent med at vide.

Guiden er skrevet til STU-elever, kontaktpersoner, undervisere og pårørende, der skal i gang med at planlægge en dag med hue, kammerater og en tur i studentervogn. Vi skriver den ud fra det, vi kan dokumentere hos leksika og myndigheder, og lader resten stå som spørgsmål, I selv kan stille jer eller stille til jeres uddannelsessted. Vil I allerede nu regne på en tur, kan I bruge prisberegneren.

STU studenterhue: det stribede bånd

Studenterhuen er i sin klassiske form en fladpuldet lærredskasket med blank, sort skygge, filtkant og en rem, der kan spændes under hagen. Midtfor sidder en kokarde med et emblem. Ifølge Lex.dk angiver farven på filtkanten og emblemet, hvilken eksamen bæreren har taget. Hver uddannelse har sin egen farve, og for STU er det altså ikke en enkelt farve, men et stribet bånd.

Det gør STU-huen let at kende, når den står side om side med de andre. Til sammenligning nævner Lex.dk bordeauxrødt for STX, lyseblåt for HF, kongeblåt for HHX, marineblåt for HTX, gråt for EUX, lilla for EUD og lyslilla for SOSU-assistent. Du kan læse mere om de øvrige farver i guiden til studenterhuens farver og om huen generelt i den komplette guide til studenterhuen.

Hvad STU er og hvem uddannelsen er til

STU står for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. På borger.dk beskrives uddannelsen som et tilbud til unge under 25 år, der har afsluttet grundskolen, og som ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, heller ikke med specialundervisning eller anden støtte. Borger.dk nævner blandt andet udviklingshæmning, svære bevægelseshandicap, autisme, ADHD, psykiske lidelser og erhvervede hjerneskader som eksempler på de forhold, der kan ligge bag.

Her er de vigtigste punkter, som de står på borger.dk:

Det vigtige at tage med herfra er, at STU er individuelt tilrettelagt. Der findes derfor ikke et enkelt billede af, hvordan en STU-gruppe er, og det ville være forkert at skrive, at alle har de samme behov. En studenterdag for en STU-gruppe bliver bedst, når den planlægges ud fra de mennesker, der skal være med, og ikke ud fra et gæt om en gruppe.

Hvorfor studenterdagen også er jeres

Lex.dk fortæller, at studenterhuen oprindeligt blev båret som tegn på den afsluttede studentereksamen. Siden er huen ifølge Lex.dk spredt til flere uddannelser, og i dag har uddannelser med hver deres bånd. Et stribet bånd for STU er en del af den udvikling. Uanset uddannelse er huen et synligt tegn på, at man har gennemført noget, der har taget flere år.

Tre år i en ungdomsuddannelse er en lang tid. Der er praktikforløb, nye mennesker, nye rutiner og måske de første skridt mod egen bolig eller et job. Det er en god grund til at fejre det med hue, kammerater og pårørende. Der er ingen grund til at pakke dagen ind som noget særligt eller sætte den lavere end andres, og der er heller ingen grund til at gøre den mindre festlig, fordi den skal planlægges grundigt. Planlægning er ikke nedladende. Det er det, enhver klasse gør, når den skal på tur.

Hvornår STU-huen bæres

Lex.dk skriver, at huen traditionelt kun bæres i ugerne efter den afsluttede eksamen og under studenterfesterne, og at den typisk opbevares på skolen, indtil den uddeles af lærer, familie eller venner. The Local, der forklarer traditionen for et internationalt publikum, skriver, at det regnes for uheldigt at tage huen på før sidste eksamen.

For STU er det naturlige spørgsmål, hvad der svarer til "sidste eksamen". Det er ikke noget, vi kan svare på ud fra kilderne, og uddannelsesstederne kan have hver deres måde at markere afslutningen på. Spørg uddannelsesstedet:

• Hvornår afsluttes uddannelsen, og hvornår får vi huen?
• Er der en fælles dag, hvor huerne uddeles, eller sker det på den enkelte afdeling?
• Hvem er kontaktperson for dagen, både hos jer og i forhold til de pårørende?
• Er der en dato, hvor flere hold fejrer sammen, eller er det jeres eget hold?

Når datoen ligger fast, kan I vælge en dag til turen. Læs mere om, hvordan en studenterdag typisk forløber, i guiden om, sådan foregår dagen.

Ritualerne omkring huen kan alle være med i

Lex.dk nævner flere vaner, der hører til studenterhuen. Lærere, familie og kammerater skriver hilsner i huen, og slutkarakteren skrives ofte i huen. Mange får skolens navn eller deres eget navn broderet på båndet. Man kan også sætte et hak i svedbåndet for hver nat, man er oppe til solopgang. Klip kaldes en solopgangsfest, og det er ifølge Videnskab.dk en del af traditionen.

Det er ikke alle ritualer, der passer til alle. Nogle af dem er bundet til nattelange fester, og dem skal ingen føle sig forpligtet til. Her er nogle ritualer, der fungerer for de fleste:

• Hilsner i huen. Lad lærere, kontaktpersoner, familie og kammerater skrive i huen. Det kræver kun en tusch og lidt tid, og huen bliver en personlig erindring. Vælg en tusch, der kan holde.
• Et mærke på dagen. I stedet for et hak efter en nat uden søvn kan gruppen aftale sit eget tegn, for eksempel en lille tegning eller dato på båndet.
• Et fælles billede. Billedet foran uddannelsesstedet eller foran vognen bliver et minde, alle kan få.
• Et stop hos en, der har betydet noget. Det kan være et hjem, et værksted, en praktikplads eller et bosted.

Det er jeres hue, og det er jeres ritualer. Aftal dem i gruppen, så ingen kommer til at stå med en forventning, de ikke har lyst til at leve op til.

Planlæg dagen: en tjekliste uden at gøre den mindre festlig

En vellykket studenterdag er en dag, hvor alle har det godt, og hvor alle kan være med fra start til slut. Det kræver en smule forberedelse. Brug listen som et udgangspunkt og stryg det, der ikke er relevant for jer.

Tempo og pauser

• Hvor lang skal turen være? Ruteplanlæggeren regner som standard med 15-20 minutter ved hvert stop, og Vognfest anbefaler højst 8-10 stop på en aftentur. En STU-gruppe kan med fordel vælge færre stop, så der er mere tid ved hver.
• Hvornår skal der være pause? Planlæg et eller to stop, hvor man kan sidde, spise og drikke noget uden at skulle gå videre med det samme.
• Hvem må sige til? Aftal, at alle altid må sige, at de har brug for en pause, eller at de vil hjem.

Adgang og komfort

• Hvordan kommer man op i og ned fra vognen? Spørg, hvilke muligheder vognmanden har, og afklar det i god tid. Vognfests kundeservice-sider siger ikke noget om hjælpemidler eller adgang for kørestol, så kontakt kundeservice og spørg direkte, før I bestiller.
• Er der siddepladser til alle, og hvad er der af læ og varme? Spørg vognmanden, hvordan vognen er indrettet.
• Hvor er der toilet? Planlæg stop, hvor man kan komme på toilettet uden besvær.
• Er der ro nok? Nogle trives med høj musik, andre har brug for pauser fra lyd. Aftal en pause eller et rolig område ved stoppene.

Støtte og tryghed

• Hvem er ansvarlig for hvad? Aftal, hvem der er med som støtte, og hvem der har overblik over deltagerlisten.
• Hvad skal der til, for at den enkelte føler sig tryg? Spørg dem selv, hvad der vil hjælpe, i stedet for at gætte. Det er dem, der kender svaret.
• Hvem kontakter I, hvis nogen får brug for at komme hjem? Aftal på forhånd, hvem der følger med, og hvordan I kommer hjem.

Mad, drikke og medicin

• Er der allergier eller kostønsker, I skal tage højde for?
• Er der medicin, der skal tages på bestemte tidspunkter? Aftal, hvem der holder styr på det.
• Er der noget, der skal undgås på dagen? Spørg de pårørende og kontaktpersonerne.

Kommunikation med pårørende og kontaktpersoner

For mange STU-elever er forældre, værger, bosteds- eller kontaktpersoner en naturlig del af dagen. Det er en fordel at holde dem orienteret i god tid, så de kan hjælpe med at planlægge og kan glæde sig. Det er også vigtigt, at den unge selv er med til at bestemme, hvad dagen skal indeholde. Planlæg derfor ud fra den unges ønsker og lad de pårørende være støtte, ikke beslutningstagere.

Send gerne en kort besked til alle, der er involveret:

• Dato og klokkeslæt for afgang og forventet hjemkomst.
• Afhentningssted og stop på ruten, samt hvem der har telefonnummer til chaufføren.
• Hvem der er kontaktperson på dagen, og hvordan man får fat i dem.
• Hvad den enkelte skal have med, for eksempel hue, tøj efter vejret, medicin og lidt til at spise.
• Hvordan betalingen foregår, så ingen bliver overrasket. Se afsnittet nedenfor.

Hos Vognfest får klasseadmin chaufførens navn og telefonnummer i dashboardet, senest inden turen. Gem nummeret i telefonen i god tid og del det med de pårørende, hvis det passer til jeres gruppe.

Hvad vognmanden og chaufføren bør vide på forhånd

En vognmand, der kender til gruppen, kan gøre dagen bedre. Det handler ikke om at fortælle private detaljer om den enkelte, men om at give chaufføren de oplysninger, der gør turen tryg og nem for alle. Overvej at fortælle:

• At det er en STU-gruppe, og hvad det betyder for tempoet. Ønsker I rolig kørsel, korte afstande mellem stoppene og god tid ved ind- og udstigning, så sig det.
• Antal deltagere og hvem der er støttepersoner. Så ved chaufføren, hvem han eller hun skal kontakte.
• Behov for hjælp ved ind- og udstigning, og om nogen har brug for en særlig plads i vognen.
• Ruten og stoppene, herunder om der er steder, hvor vognen skal parkere et bestemt sted af hensyn til adgangen.
• Hvem der er kontaktpersonen på dagen, og hvordan man får fat i dem.
• Hvad der skal ske, hvis noget går galt: hvem ringer til hvem, og hvor kører vi hen?

Vognfests kundeservice skriver, at vognmanden som udgangspunkt venter 15 minutter ved aftalte mødetider, og at man bør gemme chaufførens nummer til dagen. Bed om at få kontaktinfo i god tid. Giv desuden gerne vognmanden en kort besked, så snart chaufføren er sat på turen, om de ting, der er vigtige for jer. Hvis noget skal afklares inden bestillingen, for eksempel adgang og indretning, så kontakt kundeservice, og vi hjælper med at finde ud af det. Læs mere om vognmændene på siden Vognmand og sikkerhed.

Sådan kan en STU-gruppe bestille studentervogn hos Vognfest

Vognfest er en bookingplatform for studentervogne, ikke en butik, og vi sælger ikke studenterhuer. Huen skal I få via jeres uddannelsessted eller en producent. Lex.dk nævner flere producenter, men vi anbefaler ingen af dem. Vi hjælper med kørslen.

Prisen er fast pr. elev og afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er; se den i prisberegneren. Ved bestilling betales et depositum, og hver deltager får sin egen personlige betalingskode, så ingen behøver lægge ud for andre. Betalingen kan ske med MobilePay, Apple Pay, Google Pay eller kort. En kammerat eller forælder kan betale med den enkeltes kode. Læs hvordan på siden Sådan betaler eleverne hver for sig.

1. Brug prisberegneren og indtast antal deltagere, dato, tidspunkt og postnummer.
2. Bestil turen og betal depositum.
3. Del invitationslinket med gruppen og de pårørende, der skal hjælpe med tilmelding og betaling.
4. Læg ruten og stoppene ind i ruteplanlæggeren.
5. Gem chaufførens nummer, når han eller hun er sat på turen.

Rute og stop: lad dagen følge jeres tempo

Ruten er en af de ting, I selv bestemmer. I ruteplanlæggeren kan I tilføje stop med adresse, ankomsttid og en note, og klasseadmin kan trække stoppene op og ned. Noterne kan fx fortælle, hvem der åbner døren, eller om der serveres mad. For en STU-gruppe kan ruten for eksempel indeholde:

• Uddannelsesstedet, hvor dagen starter med fotos og hue på.
• Et par hjem hos deltagere eller pårørende, hvor der er plads og tryghed.
• En praktikplads eller et sted, der har betydet noget for gruppen.
• Et sted at spise, hvor alle kan komme ind og sidde ned.

Prisen pr. elev ændrer sig ikke af ruten eller antallet af stop. Hold hellere få stop og god tid end mange stop og travlhed. Større ændringer på dagen bør aftales med chaufføren, og mindre justeringer kan ofte klares direkte med ham eller hende. Der er flere råd i guiden til ruteplanlægning og på siden Ruteplanlægning og stops.

Hvis flere uddannelser fejrer sammen

Nogle steder deles studenterdagen på tværs af uddannelser. Hvis STU-holdet fejrer sammen med andre, for eksempel EUX- eller EUD-elever, er det en god idé at aftale rækkefølge, tempo og ritualer, så alle får deres hue og deres øjeblik. Hver uddannelse har sit eget bånd, og ingen hue er mere "rigtig" end en anden. Læs om EUX- og EUD-huen og om, hvad båndfarverne betyder.

Regler for, hvad man må under studenterkørsel, står i guiden om reglerne for studenterkørsel. Læs den, så I og de pårørende ved, hvad der gælder, og så vognmanden ikke skal være dem, der minder jer om det på dagen.

Efter dagen: huen som minde

Når dagen er forbi, står huen tilbage som minde. Mange gemmer den med hilsnerne i, og fotos fra dagen får en ekstra værdi, når de kan ses sammen med huen. Hvis I vil bevare huen pænt, kan I tale med uddannelsesstedet eller producenten om, hvordan den bedst opbevares og rengøres. Vi giver ingen konkrete rengøringsråd, fordi vi ikke har en pålidelig kilde til dem. Lav i stedet en lille samling af billeder, hilsner og minder, så dagen kan genkaldes, længe efter at skyggen er blevet slidt.

Sammenfatning

En STU studenterhue har et stribet bånd, og den hører til dem, der har gennemført en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Dagen kan fejres på samme måde som alle andres, med hilsner i huen, billeder og en tur i vogn. Forskellen er ikke, hvem der fortjener at fejre, men at planlægningen bør tage udgangspunkt i de mennesker, der skal være med: tempo, pauser, adgang, støtte og en klar kommunikation med de pårørende. Fortæl vognmanden, hvad der er vigtigt for jer, og kontakt Vognfests kundeservice, hvis I har spørgsmål, vi ikke har besvaret her. Se prisen for jeres gruppe i prisberegneren, eller læs mere om studenterkørsel.

Kilder

Lex.dk: studenterhue (huens udseende, bånd, vaner og brug) · borger.dk: særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) · Videnskab.dk: Hvordan startede traditionen med studenterhuerne?

Hvilken farve har en STU studenterhue?

Ifølge Lex.dk har STU-huen et stribet bånd. Kilderne oplyser ikke, hvilke farver stribene har, så spørg uddannelsesstedet eller producenten, hvis I vil vide, hvordan netop jeres hue ser ud.

Hvad er STU?

STU er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Ifølge borger.dk er den til unge under 25 år, der har afsluttet grundskolen og ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Den varer tre år, og kommunen vurderer, om den unge kan få tilbuddet.

Får STU-elever en studenterhue?

Lex.dk nævner STU blandt de uddannelser, der har sit eget bånd, nemlig det stribede. Hvordan og hvornår huen uddeles, afhænger af uddannelsesstedet, så spørg dem, hvad der gælder hos jer.

Kan en STU-gruppe bestille studentervogn?

Det afhænger af reglerne for studenterkørsel, som vi gennemgår i guiden om regler, og af jeres uddannelsessteds oplysninger. Vi har ikke fundet noget i Vognfests vilkår, der er særligt for STU. Prisen er fast pr. deltager, og alle får hver deres betalingskode. Kontakt kundeservice, før I bestiller, hvis I er i tvivl, eller har behov for særlig hjælp eller indretning.

Har Vognfest særlige tilbud til STU?

Nej, ud fra det materiale, vi har, er der ikke særlige tilbud eller priser for STU-grupper. Prisen er den samme som for andre, og kundeservice kan fortælle, hvad der er muligt for jeres dato og behov.

Sælger Vognfest studenterhuer?

Nej. Vognfest er en bookingplatform for studentervogne og sælger ikke huer. Huen kommer via jeres uddannelsessted eller en producent, så spørg dem, hvordan I får den.

Hvad skal vognmanden vide om gruppen?

Fortæl om antal deltagere, tempo, behov for hjælp ved ind- og udstigning og hvem der er kontaktperson på dagen. Gem chaufførens nummer, og aftal på forhånd, hvad der skal ske, hvis nogen får brug for at komme hjem.

Hvornår må man tage studenterhuen på?

Ifølge Lex.dk bæres huen traditionelt i ugerne efter den afsluttede eksamen og under studenterfesterne. Hvornår det er tid for STU-elever, kan uddannelsesstedet svare på.