Søger du på "Seifert studenterhue", vil du sandsynligvis vide, hvem der står bag studenterhuerne. Ifølge Lex.dk har firmaerne Thrane og C.L. Seifert A/S i København traditionelt leveret huerne i mere end 100 år, og i dag nævnes også Wiberg Scandinavia, Cappelino og ABC-gruppen. Her gennemgår vi, hvad kilderne siger, og hvilke spørgsmål klassen kan stille skolen om huen.
Ærligt først: Vognfest laver og sælger ikke huer
Vognfest er en booking-platform for studentervogne. Vi sælger ikke studenterhuer, vi formidler dem ikke, og vi har ingen aftale med nogen huemager eller producent. Navnene i denne guide står her, fordi de er nævnt i en offentlig kilde, Lex.dk, og fordi mange søger på dem. De er ikke en anbefaling, og de er ikke en rangering. Vi kan ikke sige, hvilken producent din skole eller din uddannelse bruger. Det kan skolen.
Når huen er på plads, skal klassen stadig have en vogn. Du kan allerede nu se, hvad den koster for jeres klasse i prisberegneren. Resten af guiden handler om huen.
Seifert studenterhue: hvad siger Lex.dk om producenterne?
Den vigtigste kilde er opslaget om studenterhuen på Lex.dk. Her står det, at det traditionelt har været firmaerne Thrane og C.L. Seifert A/S i København, der i mere end 100 år har leveret huerne. Lex skriver videre, at C.L. Seifert A/S stadig findes, men i dag har konkurrence fra blandt andet Wiberg Scandinavia, Cappelino og ABC-gruppen.
Det er i bund og grund alt, hvad den leksikalske kilde siger om emnet, og vi bygger ikke mere oven på det. Opslaget beskriver ikke, hvordan en hue fremstilles trin for trin, hvor mange huer hver producent leverer, eller hvilke skoler og uddannelser der bruger hvem. Den slags oplysninger har vi ikke fundet i en kilde, vi kan stå inde for, og derfor skriver vi dem ikke.
Hvorfor søger så mange på "cl seifert hue"?
Vi kan ikke se ind i folks hoveder, men en naturlig forklaring er, at navnet er velkendt som en af de gamle leverandører. Studerende og forældre, der skal finde ud af, hvor huen kommer fra, eller hvad der står på etiketten, ender ofte med at søge på det navn, de har hørt. Søgningen siger noget om nysgerrighed. Den siger ikke noget om, hvilken hue du får. Det afgøres af din skole og den aftale, den har.
"Seifert studenterhue", "cl seifert hue" og "cl seifert studenterhue"
Tre stavemåder, samme spørgsmål. Navnet er firmanavnet C.L. Seifert A/S, som Lex.dk skriver det. Hvis du vil vide mere om selve firmaet, er firmaets egne oplysninger og virksomhedsregistret de rigtige steder at kigge. Vi gengiver kun det, Lex skriver, og kan ikke svare på firmaspørgsmål.
Hvad er en studenterhue ifølge Lex.dk?
Uanset hvem der leverer den, har huen en fast grundform. Lex.dk beskriver den som en fladpuldet hvid (eller sort) lærredskasket med en blank, sort skygge, filtkant og rem. Midtfor sidder en kokarde og et emblem. Farven på filtkanten og emblemet viser, hvilken eksamen bæreren har taget. Lex fastslår, at selve formen har holdt sig, mens bånd, kokarde og emblem er det, der skifter fra uddannelse til uddannelse.
Har du brug for det store overblik, kan du læse den komplette guide til studenterhuen eller se alle typerne i oversigten over studenterhuerne. Hvilken farve der hører til hvilken uddannelse, står i guiden om studenterhuens farver.
Kort om huens historie
Lex.dk fortæller, at huen stammer fra de tyske universiteter, hvor studerende bar en særlig hue som tegn på, at de hørte til studenterstanden. Traditionen kom via svenske studerende til Danmark, og midt i 1800-tallet begyndte danske universitetsstuderende at bære en sort hue med hvidt bånd. Hen mod slutningen af 1800-tallet blev den hvide hue den almindelige. Kvinder bar ifølge Lex den sorte udgave til 1930'erne. Lex skriver også, at huen i begyndelsen blev båret hele året af universitetsstuderende, men at den i slutningen af 1800-tallet blev knyttet til studentereksamen og kun bæres i ugerne efter eksamen.
Videnskab.dk beskriver traditionen med en kulturhistoriker som kilde. Her er det årene omkring 1850'erne, hvor de første studenter i København fik en hvid hue med bordeauxrødt silkebånd, og først i 1930'erne fik kvinder hue. Videnskab.dk skriver, at mange holdt op med at bære huen i 1960'erne og 1970'erne, og at den kom i brug igen i 1980'erne. De to kilder er enige om hovedlinjen, men bruger lidt forskellige formuleringer om de tidlige år, så årstal fra dengang bør tages med forbehold.
Videnskab.dk nævner i artiklen ingen producent ved navn. Den siger blot, at producenter tilbyder at hjælpe med at designe en personlig hue. Så for navnene på leverandørerne er Lex.dk den kilde, vi støtter os til.
Flere producenter, én fælles grundform
Af Lex.dk fremgår det, at der i dag er flere virksomheder på området. At der er flere navne, betyder i praksis, at to klasser fra samme årgang kan have fået deres huer fra forskellige steder. Det er ikke i sig selv noget, man behøver bekymre sig om, men det er en god grund til at spørge skolen, hvem der leverer til netop jer, i stedet for at gætte ud fra et navn, man har hørt.
Vi sammenligner ikke producenterne og kan ikke sige, hvem der er "bedst" eller "mest traditionel". Lex bruger ordet "traditionelt" om de to ældste navne. Det er en beskrivelse af historien, ikke en vurdering af, hvad der er rigtigt at vælge i dag.
Hvem har huen, og hvem giver den videre?
Her har Lex.dk et par konkrete oplysninger, som er nyttige at kende. Huen opbevares typisk på skolen, indtil den sidste eksamen er overstået. Traditionelt er det læreren i det sidste fag, der rækker eleven huen. I dag er det ifølge Lex ofte familie, venner eller kærester, der gør det. Lex nævner også en overtro om, at huen ikke må sættes på, før man har bestået den sidste eksamen.
Det betyder for klassen, at I ikke nødvendigvis selv skal gå og samle huer sammen. Mange steder er det skolen, der håndterer det, men Lex.dk siger ikke, hvordan det foregår på netop jeres skole. Her kan I bare spørge. Vi vil ikke påstå noget om, hvem der bestiller, betaler eller afhenter. Det afgøres lokalt.
Spørgsmål, klassen kan stille skolen om huen
Vi har samlet en liste med spørgsmål, ikke svar. Brug dem som udgangspunkt for en kort samtale med læreren eller sekretariatet. Svarene findes hos skolen, ikke hos Vognfest.
- Hvem leverer huerne til vores uddannelse, og er det noget, skolen har en aftale om?
- Hvad står der i tilbuddet? Er bånd, kokarde, emblem og navnebroderi beskrevet ét for ét?
- Hvad er med i huen som standard, og hvad er tilvalg?
- Kan vi se et eksempel eller et billede af huen, før vi siger ja?
- Hvem rettes henvendelsen til, hvis et navn er stavet forkert?
- Hvor opbevares huerne indtil sidste eksamen, og hvem uddeler dem?
- Kan familie og venner overrække huen, og skal de aftale det med skolen først?
- Skal hver elev selv gøre noget (indsende navn, tekst, størrelse), og hvornår er fristen?
Skriv svarene ned i ét fælles dokument, så alle i klassen ser det samme. Så undgår I, at hver elev spørger den samme lærer om det samme.
Tjekliste til samtalen
- Find ud af, hvem der er kontaktperson for huen på skolen.
- Få svar på ovenstående spørgsmål, helst skriftligt.
- Saml de præcise navne, I vil have broderet, i én liste med stavemåden, hver elev ønsker.
- Aftal, hvem der tjekker listen, før den sendes videre.
- Spørg, hvilke frister skolen har for oplysninger om huen.
Når huen skal bruges: dagen, hvor den tæller
Lex.dk skriver, at huen bæres i ugerne efter sidste eksamen og under studenterfesterne. For mange klasser er den vigtigste dag den, hvor man kører rundt på ladet af en studentervogn og hilser på familier og venner. Det er her, huen sidder på hovedet, har fået hilsner og underskrifter, og bliver fotograferet. Tradition er ikke et krav, men huen er for mange en naturlig del af dagen.
Hvordan dagen kan forløbe, står i guiden til studenterkørslen. Skal I planlægge ruten, hjælper ruteplanlægningen. Vil I have en pris på huen, kan guiden om huens pris forklare, hvilke spørgsmål der gør tilbud sammenlignelige. Er I på udkig efter den billige vej, har vi en særskilt side om billig studenterhue, og vil I vide, hvad man skriver i huen, kan I læse om tekster i huen.
Hvad med de andre uddannelser?
Lex.dk nævner bånd for STX, HF, HHX, HTX, EUX, EUD, SOSU-assistent og STU. Vi har egne guider til flere af dem, fx STX, HF og HTX. Uanset uddannelse gælder samme princip: Hvilken hue I får, afgøres af skolen og leverandøren, ikke af os.
Vognen: det Vognfest faktisk kan hjælpe med
Huen er én ting, vognen en anden. Hos Vognfest er prisen på studentervognen fast pr. elev, og den afhænger af, hvor turen starter, og hvor mange I er. Der betales et depositum ved bestilling, og hver elev betaler selv med sin personlige betalingskode. Du kan læse mere på siden om studentervognens pris, og guiden om at dele regningen viser, hvordan klassen kan fordele udgifterne.
Kilder
Vi har ikke brugt butikkers eller producenters egne sider som kilder.
Hvem laver studenterhuerne?
Ifølge Lex.dk har Thrane og C.L. Seifert A/S i København traditionelt leveret huerne i mere end 100 år. I dag nævner Lex også Wiberg Scandinavia, Cappelino og ABC-gruppen. Hvilken leverandør din skole bruger, kan kun skolen svare på.
Er Seifert den eneste, der laver studenterhuer?
Nej. Lex.dk beskriver C.L. Seifert A/S som et af flere firmaer, og nævner at der i dag er konkurrence fra blandt andet Wiberg Scandinavia, Cappelino og ABC-gruppen. Vi sammenligner dem ikke og anbefaler ingen af dem.
Sælger Vognfest studenterhuer?
Nej. Vognfest sælger ikke studenterhuer og har ingen aftale med nogen producent. Vi formidler studentervogne til studenterkørsel. Spørgsmål om huen skal rettes til skolen eller til den virksomhed, som skolen bruger.
Hvem uddeler studenterhuen?
Lex.dk skriver, at huen typisk opbevares på skolen, og at den traditionelt uddeles af læreren i det sidste fag. I dag er det ofte familie, venner eller kærester, der rækker eleven huen. Hvordan det foregår hos jer, bør I spørge skolen om.
Hvornår bruger man studenterhuen?
Ifølge Lex.dk bæres huen først og fremmest i ugerne efter sidste eksamen og under studenterfesterne. For mange klasser betyder det også dagen med studenterkørsel. Vi kender ikke nogen kilde, der gør huen til et krav, så se den som en tradition.
Hvad skal klassen spørge om, når huen er på plads?
Spørg, hvem der leverer, hvad der står i tilbuddet om bånd, kokarde, emblem og broderi, hvem der opbevarer og uddeler huerne, og hvilke frister der gælder. Brug listen med spørgsmål ovenfor, og skriv svarene ned samlet, så hele klassen kan se dem.